Læserbrev: Bibliotek i midtbyen

Læserbrev: Bibliotek i midtbyen

Bibliotek i Midtbyen

Fra 2020 til 2024 har Kalundborg mistet 12,7 procent af sine detailforretninger. På landsplan er tilbagegangen 7,5 procent.

Derfor foreslår erhvervschefen, at biblioteket forbliver i bymidten. Det er nemt at være bagklog, men det er ikke forkert at være bagklog. Flytningen af biblioteket handler først og fremmest om økonomi, fordi biblioteket i dag er placeret i lejede lokaler, som belaster driftsbudgettet.

Der har dog aldrig været større fokus på betydningen af velfungerende bymidter og strategisk byudvikling. Derfor er der god grund til at lytte til de argumenter, som Caspar Christensen fremfører.

Der er gennem årene udarbejdet flere planer for udviklingen af Kalundborg by, blandt andet den ambitiøse plan for Højbyen fra 2023. Siden er der imidlertid ikke sket meget for at realisere planens visioner.

Der blev også nedsat en styregruppe for udviklingen af midtbyen med Martin Damm i spidsen. Gruppens seneste møde blev afholdt den 6. maj 2021. Efter at AP Pension fik mulighed for at opføre Munkesøhusene, har styregruppen ikke afholdt flere møder.

Niels Erik Danielsen

Kommunalbestyrelsesmedlem Enhedslisten

 

 

Del