Lærer de statslige planlæggere dog aldrig noget? 

Læserbrev: Lærer de statslige planlæggere dog aldrig noget? 

I begyndelsen af 1970’erne boede jeg med min familie i udkanten af London.

Den gang var der uden for London og i en vis udstrækning også i selve London meget få trafiklys.  I stedet havde man rundkørsler, der fungerede perfekt til trafikafvikling.  Man havde nemlig vigepligt for biler, der allerede befandt sig i rundkørslen.  Nogle steder havde man oven i købet dobbelte rundkørsler, hvor flere veje mødtes.

Da vi i 1973 vendte hjem til Danmark fandtes der stadig mange lyskryds, fordi rundkørslerne ikke fungerede.  Biler, der befandt sig i rundkørslerne, skulle nemlig holde tilbage for biler, som ville ind i rundkørslen.  Højrevigepligten gjaldt her, med langsommelig trafikafvikling og nogle gange lange køer til følge.

Lærer de statslige planlæggere dog aldrig noget? 

I 1977 ændrede man reglerne, så biler, der ville ind i en rundkørsel, skulle holde tilbage for biler på vej rundt i rundkørslen.  Så fungerede rundkørslerne lige pludselig. Siden da har man anlagt mange rundkørsler i stedet for trafiklys.

For omkring 30 år siden anlagde man på Roskildevej i Høje Taastrup ved ”Ikea” og motorvejsafkørslen en stor rundkørsel.  Men denne gang som en hybrid mellem et lyskryds og rundkørsel, hvilket betød, at man på vej rundt i rundkørslen pludselig bliver mødt med et rødt lys for at holde tilbage for trafikken fra højre.  Det medførte i begyndelsen mange farlige situationer med enkelte buler til følge.  Fra både kommune og erhvervslivet blev der klaget over denne løsning, som naturligvis ikke kunne ændres.

Nu er staten lange om længe ved at anlægge Kalundborgmotorvejen.  Man begynder bagfra med frakørslen fra motorvejen, som” gud-hjælpe-mig” ender i et kompliceret lyskryds med lange køer til følge.

Man kunne også her med fordel have anlagt en stor rundkørsel, som vi altså kendte fra England.  Nu er det jo for sent, og nok så avanceret teknologi vil formodentlig ikke afhjælpe problemet.

Lærer de statslige planlæggere dog aldrig noget? 

Flemming Deenfeldt Hansen