Kvickly inviterer til uhyggelige udskæringer

Kvickly stiller knive, skeer og selvfølgelig græskar til rådighed, og der er endda hentet ekstra græskar ind til lejligheden.

Kvickly inviterer til uhyggelige udskæringer
Traditionen tro inviterer Kvickly Kalundborg til græskarskæring i efterårsferien

Af Jens Nielsen

Der bliver helt sikkert både uhyggelige og sjove græskarhoveder når Kvickly i Kalundborg onsdag formiddag inviterer til græskarudskæring for børn og børnefamilier.

Traditionen tro inviterer Kvickly Kalundborg til græskarskæring i efterårsferien. I år foregår det onsdag d. 16. oktober fra 11-13.

Kvickly stiller knive, skeer og selvfølgelig græskar til rådighed, og der er endda hentet ekstra græskar ind til lejligheden.

”Du vælger selv om det skal være en sjov eller uhyggelig græskar lygte. Når du er færdig, må du tage græskarlygten gratis med hjem,” fortæller varehuschef Sune Jakobsen.

Der vil være kage og saftevand til de fremmødte, ligesom personale fra blomsterafdelingen og butiksudvalget vil være behjælpelige på dagen.

Del