Kun få med type 2-diabetes har adgang til moderne sensorer

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Antallet af danskere med type 2-diabetes har nået endnu et rekordniveau. Ifølge nye tal lever 348.500 voksne danskere nu med sygdommen, og tallet forventes at stige yderligere i de kommende år.

Samtidig har kun 1 procent adgang til moderne glukosesensorer, der løbende måler blodsukkeret og kan være med til at forebygge alvorlige følgesygdomme.Det oplyser Diabetesforeningen. 

Sensorer giver bedre indsigt i sygdommen

For mennesker med type 2-diabetes er det vigtigt at holde blodsukkeret stabilt for at mindske risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme, nyresygdomme, amputationer og øjenskader. I dag kan udvalgte grupper få bevilget 150 fingerprikmålinger om året, hvilket ikke dækker årets 365 dage. Dermed får mange kun enkelte øjebliksbilleder af deres blodsukker.

Moderne glukosesensorer, som bæres på armen, måler derimod blodsukkeret løbende og giver brugeren indsigt i, hvordan kroppen reagerer på blandt andet kost, motion og søvn. Ifølge administrerende direktør i Diabetesforeningen, Claus Richter, går udviklingen for langsomt.

“Forestil dig at køre gennem Europa uden kort eller GPS. Du ved nogenlunde, hvor du skal hen, men du navigerer lidt i blinde. Du opdager først, at du er kørt forkert, når du er langt ude af kurs. Sådan er det for mennesker med type 2-diabetes, som ikke har en sensor til at måle deres blodsukker,” siger Claus Richter.

“Med en sensor kan vi forebygge alvorlige følgesygdomme, som kommer af dårligt reguleret blodsukker, og det skal vi udnytte. Både for den enkeltes og for samfundets skyld.”

Analyse peger på økonomisk gevinst

En ny analyse fra Diabetesforeningen viser ifølge organisationen, at der også er økonomiske gevinster ved at investere i sensorer til mennesker med type 2-diabetes. Beregningerne peger på en samfundsgevinst på mindst 135 millioner kroner gennem færre behandlingsudgifter og mindre fravær fra arbejdsmarkedet, hvis sensorer anvendes i kortere perioder to gange årligt. Samtidig anslår Statens Institut for Folkesundhed, at type 2-diabetes hvert år koster samfundet mindst 11,3 milliarder kroner i merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Opfordrer til teknologiløft i sundhedsvæsenet

Claus Richter opfordrer derfor den kommende regering til at prioritere investeringer i moderne teknologi på sundhedsområdet.

“Hvis vi kun ser forebyggelse som en udgift, får vi ikke høstet de kæmpemæssige gevinster, der er i at sikre flere gode leveår til danskerne. Fx mindre pres på hospitalsgangene og flere år på arbejdsmarkedet. For ikke at tale om øget livskvalitet,” siger han.

Han peger samtidig på, at 1,1 millioner danskere lever med kronisk sygdom, og at ny teknologi bør spille en større rolle i forebyggelse og behandling.

“1,1 millioner danskere lever med kronisk sygdom. Derfor er vi nødt til at investere i forebyggelse, og hvordan ny teknologi kan bringes offensivt i spil for at forebygge forværring, indlæggelser og tab af arbejdsevne for den store og voksende gruppe. Det vil være en god investering. Både menneskeligt og økonomisk,” siger Claus Richter.

Fakta

• En sensor – også kaldet en glukosesensor – er et lille apparat, der måler blodsukkeret døgnet rundt. Sensoren placeres på armen, hvor en elektrode skydes ind under huden. Her måler den blodsukkeret. Resultaterne kan aflæses på ens mobiltelefon. En glukosesensor kan give alarmer ved stigende og faldende blodsukker. Den holder syv til 15 dage.
• Ifølge Diabetesforeningens beregninger vil det koste 118 mio. kr. om året at investere i sensorer til 190.000 mennesker med type 2-diabetes. Det giver til gengæld en årlig gevinst på 135 mio. kr. Beregningerne er baseret på tre sensorer per person det første år efter diagnosen og to sensorer de efterfølgende år.
• 348.500 voksne danskere lever med type 2-diabetes. Tallet er steget med 44 procent de sidste 10 år.