Kritik af CO2-målinger ved Nekselø Bugt får medhold

Miljøforeninger får medhold efter klager over seismiske målinger.

Kritik af CO2-målinger ved Nekselø Bugt får medhold
Energiklagenævnet har kendt Energistyrelsens tilladelse til CO2 Storage Kalundborgs seismiske undersøgelser i og omkring Nekselø Bugt ugyldig og sendt sagen tilbage til fornyet behandling. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Energiklagenævnet har kendt Energistyrelsens tilladelse til CO2 Storage Kalundborgs seismiske undersøgelser i og omkring Nekselø Bugt ugyldig og sendt sagen tilbage til fornyet behandling.

Det fremgår af en 46 sider lang afgørelse fra Energiklagenævnet, hvor nævnet skriver: ”Energiklagenævnet ophæver Energistyrelsens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling.”

De omfattende undersøgelser blev gennemført fra februar til september 2025 i Nekselø Bugt, på Nekselø samt i Odsherred, Holbæk og Kalundborg kommuner over et samlet areal på 456 kvadratkilometer.

Undersøgelserne er en del af planerne om et kommende CO2-lager i området, hvor millioner af tons CO2 på sigt skal lagres under undergrunden.

Kraftige trykbølger til lands og til vands

Til havs blev der anvendt skibe med såkaldte airguns, som sender kraftige trykbølger gennem vand og undergrund. På land blev der brugt store vibrotrucks, som sender vibrationer dybt ned i jorden.

Energistyrelsens tilladelse byggede på en vurdering af, at undersøgelserne kunne gennemføres uden skade på naturen. Det var miljøforeningerne Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev, Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt og miljøbevægelsen NOAH stærkt uenige i.

Foreningerne mente blandt andet, at det var uforsvarligt at gennemføre undersøgelserne i Natura 2000- og fuglebeskyttelsesområder med sårbare dyr og planter.

Kritik af klagevejledning og borgerinddragelse

Ifølge afgørelsen fra Energiklagenævnet var Energistyrelsens klagevejledning forkert. Personer, der fulgte vejledningen, blev afvist med begrundelsen manglende ”individuel interesse”, hvilket nævnet vurderer strider mod Århuskonventionen. Nævnet kritiserer også, at projektet ikke i tilstrækkelig grad sikrede beskyttelsen af yngle- og rasteområder for markfirben.

Samtidig fastslår afgørelsen, at borgerinddragelsen var utilstrækkelig. Energiklagenævnet peger på, at miljøforeningerne burde have været inddraget tidligere i processen, og at Energistyrelsen tilsidesatte Kalundborg Kommunes ønske om en offentlig høring inden undersøgelserne blev gennemført. Derudover fandt nævnet, at der manglede vilkår i tilladelsen, hvilket gjorde det vanskeligt at kontrollere og håndhæve den.

Miljøforening kalder sagen et demokratisk problem

Bestyrelsesmedlem i Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev, Kim Ejlertsen, retter skarp kritik af forløbet.

”Det her er et stort demokratisk problem. Hvad hjælper det, at vi får ret mere end et år efter, at alle undersøgelserne er gennemført, og alle skaderne er sket. Så længe klager ikke får opsættende virkning, kan CO2 Storage Kalundborg blæse på borgerne og deres klager, fordi det ingen betydning får for de miljøskadelige aktiviteter.”

Han fortsætter: ”Med afgørelsen står det klart, at Energiklagenævnet burde have truffet en delafgørelse om, at der skulle have været opsættende virkning – dvs. undersøgelserne skulle afvente nævnets nærmere vurdering.”

Ny behandling af allerede afsluttede aktiviteter

Som følge af hjemvisningen skal Energistyrelsen nu udarbejde en ny tilladelse til aktiviteter, som allerede er afsluttet. Ifølge Kim Ejlertsen bør afgørelsen få betydning for andre tilladelser til CO2-relaterede undersøgelser.

”Energistyrelsen bør notere sig afgørelsen i forhold til de tilladelser, de allerede har givet til undersøgelser i udpegede områder for CO2-lagring samt i forhold til kommende tilladelser til seismik og f.eks. boringerne ved Særslev.”

Savner biologisk ekspertise

Miljøforeningen peger afslutningsvis på, at de savner biologisk ekspertise blandt de sagkyndige bag afgørelsen – særligt i forhold til beskyttelsen af truede arter.

Foreningen mener, at en mere omfattende vurdering af blandt andet marsvin, odder, pigsmerling, plantearter og snegle kunne have ført til yderligere kritik af projektet.

Del