Krimiforfatter inviterer til bogreception på Kalundborg Bibliotek

I anledning af udgivelsen af "Før døden kommer smerten", inviteres alle krimielskere til en hyggelig eftermiddag i Det grønne rum på Kalundborg Bibliotek.

Krimiforfatter inviterer til bogreception på Kalundborg Bibliotek
Kalundborg Bibliotek byder velkommen til bogreception med den lokale krimiforfatter Tina Modin.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Bibliotek byder endnu engang velkommen til bogreception med den lokale krimiforfatter Tina Modin. I anledning af udgivelsen af "Før døden kommer smerten", bind to i den populære Jack Storm-serie, inviteres alle krimielskere til en hyggelig eftermiddag i Det grønne rum på Kalundborg Bibliotek.

Fredag den 6. juni kan man møde Tina Modin på Kalundborg Bibliotek, hvor man kan få en personlig snak med hende og høre mere om hendes forfatterskab samt hendes nyeste bog.

”Et brutalt drab finder sted i den vestsjællandske by Kalundborg. Den nyudnævnte kriminalkommissær Jack Storm og hans team står over for en udfordrende efterforskning og opdager, at mordet muligvis er relateret til et uopklaret overfald fra tre år siden. Den pensionerede Sten Summer træder til for at bistå. I begyndelsen af sagen dukker en person fra Jack Storms fortid op, som tidligere blev antaget død – en person, han overværede begravelsen af for elleve år siden. Hvordan vil denne tilbagevenden påvirke Jack Storms evne til at håndtere sit til tiden iltre temperament og udføre sin rolle som ledende efterforsker? Er det muligt, at en anden bør overtage hans stilling, og hvis ja, hvem kunne være den rette kandidat?”

Arrangementet foregår den 6. juni kl. 15-17 i Det Grønne Rum på Kalundborg Bibliotek. Det er gratis og kræver ingen tilmelding. Der vil være mulighed for at nyde et stykke kage og et glas bobler, mens man deltager i arrangementet. Ydermere vil Kalundborg Bog & Idé være til stede med bøger til salg, så man kan sikre sig et eksemplar af "Før døden kommer smerten" og få bogen signeret af Tina Modin.

Del