Krigssejlerne: Hilmar Hansens skæbne

Af journalist Sonja Husted Rasmussen  sonjahustedrasmussen@gmali.com

Hilmar Hansen stammede fra Kalundborg, og han er en af dem, hvis historie Michael Jamni Nielsen har gravet frem. Hilmar blev født i 1917. Hans forældre Helene og Hans Hansen boede dengang i et husmandssted i Asnæs Vesterskov.

I 1920’erne flyttede familien til Bastrup Mark. I 1943 flyttede forældrene og den yngste bror til Birchsgade 1 i Kalundborg.

Da Hilmar forlod Danmark før den tyske besættelse i april 1940, er der næppe længere nogen tilbage, der har kendt ham, skønner Michael Nielsen, men han antager, at der utvivlsomt er mange fra den mere modne generation i Kalundborg, der stadig husker hans mor Helene Hansen.

Fra 1943-1960 havde hun en rullestue i kælderen i Birchsgade 1. Senere byggede hun et lille hus på Bredekilde. I 30 år skrev hun indlæg til ”Jul i Kalundborg”. Det er Hilmars fætter, Jørgen og kusine Karin, der har givet Michael mange af baggrundsoplysningerne om Hilmar og hans nærmeste familie.

De har ikke selv kendt Hilmar, da de begge er født efter hans død, men de har mange gode erindringer om hans mor, Helene. Jørgen har blandt andet fortalt Michael, at Helene i stuen havde et indrammet foto af Hilmar hængende. Uden om rammen var der en rosenkrans.

Da Jørgen var dreng, spurgte han engang Helene, som han ofte kom på ferie hos, hvem personen på billedet var.

Helene svarede: Det er Hilmar.

Jørgen spurgte: Hvor er han?

Helenes svar var: Det ved jeg ikke. Hilmar forsvandt i Middelhavet.

Helene døde i 1984 og nåede formentlig aldrig at få at vide, hvad der skete med hendes søn.

Fætteren Jørgen fortalte Michael, at det først var, da han i 2010 læste Henrik Krügers bog ”Sømænd i Helvede”, at han fandt ud af, hvad der var sket med Hilmar.

Søfolk i modstandsbevægelsen

Dampskibet Lars Kruse, som Hilmar Hansen var påmønstret, var et fragtskib, bygget på Aalborg Skibsværft og leveret til Dampskibsselskabet Vendila A/S i november 1923, og dette selskab ejede stadig skibet, da Danmark blev besat.

Lars Kruse i København. Da skibet har neutralitetsmærker påmalet, kan datoen for fotoet fastsættes til perioden september 1939 – marts 1940. Foto: M/S Museet for Søfart.

Ved Danmarks besættelse den 9. april 1940 befandt 245 skibe sig uden for Danmark. De var bemandet med ca. 6.300 søfolk. 145 af disse skibe, bemandet med ca. 3.700 danske søfolk, kom ret hurtigt til at sejle under britisk administration og under britisk flag.

Michael Jamni Nielsen benytter lejligheden til at dementere den almindelige mening, at den danske modstands bevægelse først for alvor startede i løbet af 1942.

Det er ikke korrekt, siger Michael, og han gør opmærksom på, at over 6000 danske søfolk i udeflåden allerede den 9. april besluttede at sejle for De Allierede.

Med den beslutning blev de fra dag ét deltagere i modstanden mod det tyske regimes besættelse af Danmark.

Katastrofen

Den 9. april befandt Lars Kruse sig i Methil i Skotland. Samme dag blev det beslaglagt af det britiske Ministry of War Transport. I forbindelse med overtagelsen blev det indregistreret under britisk flag, stadig under navnet Lars Kruse, men med London som nyt hjemsted.

Den 2. december 1943 lå Lars Kruse i den italienske havneby Bari ved Adriaterhavet med en ladning flybrændstof. Om aftenen blev byen udsat for et kraftigt luftangreb med 105 tyske Junkers JU 88 bombemaskiner.

Tower Hill Memorial i London. De mørke paneler på væggene rummer navnene på titusinder af søfolk, der omkom I allieret tjeneste under 2. verdenskrig. Navnene er på søfolk hvis lig aldrig blev funder. Hilmar Hansens navn er blandt dem. Foto: Tower Hill Memorial.

Et angreb der senere blev omtalt som ”Little Pearl Harbor”.

To amerikanske ammunitionsskibe blev ramt af de tyske bomber og sprang i luften, og sprængstoffer fra den første eksplosion ramte Lars Kruse, der brød i brand. Branden udviklede sig eksplosivt, og skibet, der var lastet med flybrændstof, blev på få øjeblikke et flammehav og blev et totalt vrag.

Hilmar Hansens lig aldrig fundet

Lars Kruse havde en besætning på 33 mand, 18 af dem, deriblandt 10 danskere, omkom. Kun tre af de 10, deriblandt Hilmar Hansen, døde under selve bombardementet, og ligene af dem blev aldrig fundet.

De tre danskere er nævnt ved Panel 64 ved Tower Hill Memorial på Tower Hill i London, et stort mindesmærke for søfarende, der blev dræbt under 1. og 2. verdenskrig, men som ikke har en kendt grav.

De resterende syv overlevede angrebet,men døde dage, uger eller måneder senere som ofre for sennepsgas, og den tragedie har en særlig baggrund, som Michael Nielsen også kan kaste lys over.

Resultatet af det tyske bombeangreb var 40 sænkede og beskadigede skibe, og det vurderes at ca. 1000 blev dræbt enten samme dag eller dagene derefter.

Dødbringende last

Det amerikanske skib John Harvey sprang i luften, og det havde en hemmelig og særdeles dødbringende last, nemlig ca. 100 tons sennepsgasbomber. Bomberne var ment som en sikkerhedsforanstaltning, der kun skulle bruges, hvis tyskerne tyede til kemisk krigsførelse.

Den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt udsendte en erklæring, der fordømte enhver civiliseret nations brug af gas, og han truede med, at USA ville svare igen med samme midler, hvis fjenden vovede at bruge sådanne våben først.

Fra den årlige mindehøjtidelighed ved mindestenen på Sct. Olai Kirkegård. I år vil ceremonien blive holdt 8. november. Foto: Michael Jamni Nielsen.

John Harvey blev udvalgt til at transportere giftgas til Italien som reserve, hvis tyskerne brugte giftgas. At lade skibet ankre op i Baris travle havn blandt 40 andre skibe var en kolossal dumhed, bedømmer Michael Nielsen og skønner, at havde man ladet skibet ankre op uden for havnen, kunne mange liv have været sparet.

Da John Harvey eksploderede, blev der sendt en sky af sennepsgas ud over havnen, og på grund af gassen mistede mange, der ellers havde overlevet luftangrebet, livet.

Det var forbudt at tale om den farlige last, for de allierede ønskede ikke, at Tyskland skulle få nys om det og derfor tro, at amerikanerne havde til hensigt at indlede et angreb med giftgas. Det blev holdt hemmeligt i 20 år, at John Harvey havde haft giftgasbomber i lasten.