Klar til sæsonåbning med hjemmelavede italienske pizzaer

”Menuen bliver meget lig den fra sidste år med nogle få justeringer, altså italienske pizzaer og små lækre forretter og så har vi i år sænket priserne en lille smule.”

Klar til sæsonåbning med hjemmelavede italienske pizzaer
Asger Øgelund er klar til sæsonåbning på Asgers Bar. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Asger Øgelund er endnu engang klar til at slå dørene op for sin bar på havnen i Kalundborg hvor der vil blive serveret hjemmelavede kvalitets pizzaer og spændende cocktails.

Nu på torsdag den 30. maj bliver dørene igen slået op til en ny sæson på Asgers Bar på vesthavnen i Kalundborg.

Konceptet bliver meget nemlig til det fra sidste år, altså hjemmelavede kvalitets pizzaer og spændende cocktails.

”Vi åbner på torsdag kl. 17 og i år vil vi gerne sætte endnu mere fokus på bar delen med flere spændende drinks og cocktails, så hver fredag vil her være live DJ,” fortæller Asger Øgelund, og fortsætter, ”Menuen bliver meget lig den fra sidste år med nogle få justeringer, altså hjemmelavede italienske pizzaer og små lækre forretter og så har vi i år sænket priserne en lille smule.”

Asger Øgelund lover 20% rabat på alt maden i den kommende weekend som et godt åbningstilbud.

”Vi kører sunset session nu på fredag med en DJ som spiller solen ned og så vil der være happy hour fra kl. 21 til 23, så er vi i gang,” fortæller Asger Øgelund.

Asgers Bar vil have åbent torsdag fra kl. 17-22, fredag og lørdag fra kl. 17-01

Del