Kings of Rock lukkede Sørøverfestens dag 2.

Fredag aften var der blæsende rock på Klostertorvet.

Kings of Rock lukkede Sørøverfestens dag 2.
Kings of Rock leverede en fed gang rock fredag aften. Foto: Thomas Gosch

Af Thomas Gosch thomas@tv-kalundborg.dk

Vores Kalundborg havde arrangeret en gratis koncert  med Kings of Rock, fredag aften på Klostertorvet i Kalundborg. Det var en del af den store Sørøverfest i byen, og Sørøverfesten fortsætter lørdag.

Godt 400 personer havde trodset det blæsende forårsvejr for at blive underholdt med en fed omgang rock, og bandet Kings of Rock skuffede ikke. I halvanden time, underholdte de med en masse kendte rocksange. En del af de lokale butiks‑ekspedienter kom også forbi for at blive underholdt, efter en travl arbejdsdag.

Kalundborg Rocker solgte øl og vand

Der var sat en ølvogn op, som Kalundborg Rocker stod for. ”Vi har haft travlt her i aften, og det er dejligt, lige at få banket lidt rust af, mens vi servicerer glade musikelskere, inden det går løs på Gisseløre til august,” fortalte Johnny Elmelund, presse- og afviklingsansvarlig ved Kalundborg Rocker.

Del