Kapitalens Kulturforening
![Kapitalens Kulturforening](/media/yb5clqy2/laeserbrev.jpg?width=50)
Læserbrev: Kapitalens Kulturforening
Martin Damm fangede mig i Brugsen. Han ringede og spurgte om min mening til Kapitalens Kulturforening, hvilket jeg da ikke ville være imod. Flere penge til kultur er positivt, særligt når vi er den kommune i landet der bruger færrest penge til kultur og fritid. Efterfølgende har jeg fundet ud af, at Sparekassen Sjælland-Fyn og NOVO vil afsætte store beløb. Så det var nok blevet til noget om jeg har sagt nej, men det gjorde jeg ikke. Men Kapitalens Kulturforening efterlader selvfølgelig en del spørgsmål og sender signaler.
Det plejer jo at være således, at den der betaler for musikken, bestemmer hvilke melodier der skal spilles. Så skal det være guldaldervals, techno eller heavy metal. Det sender også det signal, at kommunen, som kommune nok ikke vil satse stort på kulturens område. Så spændende bliver det at høre om den nye forenings prioriteringer. Mange vil sikkert også gerne vide om det kun er Kalundborg by eller hele kommunen der skal kultureres.
Niels Erik Danielsen, kommunalbestyrelsesmedlem Enhedslisten Kalundborg