Kalundborgdreng øste ud af sin viden på landsdækkende tv

Han gjorde det blændende godt, og fortalte forståeligt, uhøjtideligt og humoristisk. Om kvaliteten vidner alle de begejstrede facebook-og mailkommentarer, der fulgte efter Palles indsats i tv.

Kalundborgdreng øste ud af sin viden på landsdækkende tv
På bordet foran Palle i hjemmet på Lundemarken ligger en stak bøger og skrifter, som han har forfattet. Foto: Jens Nielsen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

TV2 valgte med Palle Bruun Olsen som lokal ekspert i en løbsby den bedst tænkelige ambassadør for Kalundborg. Hvem er han, og hvorfra har han al sin viden?

2. pinsedag, 20. maj 2024. Dronning Mary var til Royal Run i Kalundborg.

Det var Palle Bruun Olsen, forfatter, lokalhistoriker og kunstdetektiv, ikke. Han var i TV2 studiet i København sammen med blandt andre Natasja Crone, Morten Ankerdal og Ulla Terkelsen i panelet for som Kalundborg-ekspert at øse ud af sin viden om den by, hvor han blev født, er opvokset og har tilbragt alle sine 64 år, og som han ved imponerende meget om.

Han gjorde det blændende godt, og fortalte forståeligt, uhøjtideligt og humoristisk. Om kvaliteten vidner alle de begejstrede facebook-og mailkommentarer, der fulgte efter Palles indsats i tv. Han brugte efterfølgende to dage på at besvare fan-mails. Også tv-vært Natasja Crone var begejstret og foreslog, at Kalundborg tog navneforandring til Pallundborg.

Palle indledte med netop at fortælle om oprindelsen af bynavnet, altså Kalundborg:

- En tre-ledet størrelse der fortæller om den borg, Esbern Snare anlagde i 1167 ved en lund, hvor der levede alliker. I middelalderen hed en allike en ka, for hvad siger en allike? Ka, ka, og så har vi navnet Kalundborg.

Temaet for Royal Run i Kalundborg var En tidsrejse i løbesko, og det gav Palle anledning til at fortælle om både fortid og nutid i Kalundborg.

- Var du nervøs?

- Nej, for dybest set var det, som når jeg laver en byvandring. Når jeg starter, aner jeg ikke, hvad jeg vil sige. Associationerne kommer til mig, når jeg står over for det. Derfor var det egentlig ikke en svær opgave.

Palle har, hvad han kalder en visuel hukommelse, og har han været over et emne eller har skrevet om det på et tidspunkt, så kan han huske det og har dermed et kæmpearkiv i rygsækken, som han kan tage frem og bruge.

Men han var da spændt, for han sad jo bare der i panelet som sig selv uden at repræsentere for eksempel kommune eller museum.

Det sværeste den dag var at komme ud af den afspærrede by og nå til København. Den opgave klarede Palle ved sammen med sin kone aftenen før at parkere bilen ved Kalundborg Øst stationen og på dagen tage toget fra Kalundborg Station, stå af på Øst og køre resten af vejen til hovedstaden.

Palle mener, at de andre i panelet måske var mere nervøse, for de vidste jo ikke, hvad det var for en landsbytosse, de skulle møde, måske en der var ustoppelig i sin talestrøm, eller en der ikke var til at vriste et ord af.

Som forberedelse havde han haft et kvarters telefon samtale med Morten Ankerdal, der sagde, at Palle skulle huske at kigge ind i kameraet, så skulle det nok gå, og at temaerne var maleren J. Th. Lundbye og Carmen, emner som Palle er særdeles velbevandret i.

Et anker i folks bevidsthed

Palle Bruun Olsen har et væld af anekdoter, som han putter ind imellem det historiske stof. Som underviser i mange år har han lært, at jo hurtigere ”du kan få smilet frem på folks læber, jo hurtigere har du folk med dig”. Det kan også kaldes at kaste et anker i folks bevidsthed, og den morsomme historie husker tilhørerne bagefter.

Derfor er der nok mange tv-seere, der kan huske, hvorfor København og ikke Kalundborg blev landets hovedstad.

Palle fortalte, at under Erik af Pommern var Kalundborg en hårsbred fra at blive hovedstad, men udflytning vakte også dengang modstand, og hoffets medlemmer ville ikke flytte ud på landet. De ville have sydfrugter og silke, som de kunne få i København, der lå ud til et internationalt farvand, mens de i Kalundborg kun kunne få bondekost og træsko.

Journalist Ulla Terkelsen konkluderede, at den metropole kultur vandt, mens det landlige Kalundborg tabte. Det var om samme Ulla Terkelsen, Jes Fabricius Møller forleden skrev: Hun fylder ikke 80, hun fylder det hele!

Chef i eget liv

I dag er Palle Bruun Olsen, som han selv udtrykker det, så heldig, at han er blevet chef i eget liv, for 1. november 2021 gik han på pension og kan lave det, der interesserer ham, og interesserne er mange.

Der er dog også blevet tid til en ansættelse i Kalundborg Kommunes kultur og fritid som kunstdetektiv, konsulent, og et job en dag om ugen på opfordring af ejendomsmægler Iben C. Nielsen i Homes seniorcafé – i øvrigt en god måde at få struktur på hverdagene – for efter endt arbejde om torsdagen kan Palle med god samvittighed sige: God weekend.

Når han nu er ansat hos en ejendomsmægler, fik han da også flettet kvadratmeterprisen i Kalundborg kontra København ind: Den er 12.600 kr. i Kalundborg mod 36.000 i hovedstaden, og Palle bemærkede, at boligbyrden bliver sat væsentligt ned, hvis man flytter tæt på sit arbejde i Kalundborg.

Tilbage til kilderne

Den historiske interesse blev vakt allerede, da han gik i 7. klasse og havde Mogens Rosendahl som lærer:

- En blændende historiefortæller, husker Palle. Da eleverne havde haft om 1. verdenskrig og hørt om den store krigsskadeerstatning, der skulle betales, sagde lærer Rosendahl, at de jo kunne læse om begivenhederne i aviserne nede i kælderen under biblioteket.

Da fandt Palle ud af, at man kan gå tilbage til kilderne, og han begyndte at dyrke slægtsforskning, først om sin egen slægt, og han lærte sig selv at læse gotisk håndskrift.

Jo, hans jævnaldrende syntes da, det var en noget særpræget interesse:

- Jeg blev nok betragtet som en gammel sjæl i en ung krop! Slægtsforskning er som oftest noget, pensionister tager fat på. Fordelen ved at starte så tidligt er, at nogle af kilderne jo stadig lever. Palles mormor kunne navnene på sine oldeforældre, altså Palles tiptipoldeforældre, så han fik, som han siger, hurtigt pladen fuld ved hjælp af hendes erindringer.

Allerede i en alder af 20 år underviste Palle i slægtsforskning på aftenskole. Senere kastede han sig over lokalhistorie og var med til at holde studiekredse hvor deltagerne kortlagde landsbyernes historie.

Skribenten Palle

Den ene interesse tog den anden, og Palle Bruun Olsen blev involveret i at skrive. I starten af 1980’erne var han med til at skrive et afsnit af Kalundborgs Historie, det der handler om byråd og sogneråd.

På bordet foran Palle i hjemmet på Lundemarken ligger en stak bøger og skrifter, som han har forfattet. Det er postkortbøgerne, og bøgerne om Kalundborgs historie, hvor han skrev forord og sammenfattede perioden. Der er skriftet om Kalundborg Håndværkerforenings historie, der i øvrigt blev skrevet mens orkanen rasede i 1999 og sørgede for fyldte ordrebøger til håndværkerne det følgende par år.

Der er skriftet om Ubberup Valgmenigheds historie, kirken hvor Palle selv er døbt, jubilæumsskriftet om Johs. Rasmussens vognmandsfirma, og der er bogen om de første 90 år af Kalundborg Turistforenings historie. Nu fylder foreningen 100 år, og Palle er blevet bedt om at tale ved festmiddagen.

I sidste halvdel af 1980’erne blev Palle af bogtrykker Volmer Vejlø opfordret til at overtage redaktionen af Jul i Kalundborg, et ærefuldt hverv, for det var Volmer Vejløs far, der havde startet det, derefter kørte sønnen det kendte og populære tidsskrift videre, og nu var det altså unge Palles tur.

Han sagde ja, og han har aldrig skrevet noget, han ikke er blevet opfordret til.

De største og mest tidskrævende værker er Kunst og Kunstnere på Kalundborgegnen, der krævede to-tre års research, og bogen om Arne Hauge Sørensens grafik, der udkom i 2021 og ligeledes krævede flere års arbejde. Kunst og kunstnere hører til blandt Palles mange kompetencer, og det gør også arkitektur, så selvfølgelig spiller han en rolle for den nye arkitektuddannelse i Kalundborg, enten det nu er de studerende eller en delegation fra Akademiet på Holmen, der har brug for viden om byen.

Lige nu er Palle Bruun Olsen i gang med forarbejdet til at skrive en kendt litografs erindringer. Mere røber han ikke - lige nu.

Kommunalt job – mit held

Lysten til at fordybe sig i emner som historie, kunst og kultur fører naturligt til spørgsmålet, om et universitetsstudium aldrig har været i hans tanker.

Det har det, da Palle var purung, men en aprildag i 1978 så han, at Kalundborg Kommune søgte kontorelever. Han sendte en ansøgning og blev ansat, selv om han ikke havde gået på handelsskole, og det job gik der så 43 år med.

- Jeg tror, det har været mit held, for jeg har fået lov til at beskæftige mig med alt mellem himmel og jord, også andet og mere end det, jeg var uddannet til, siger Palle, og forestiller sig, at var han gået akademikervejen, kunne han være endt på et gymnasium, hvor han i 40 år underviste i de samme to fag.

Selvom hans kommunale titler har været daglig leder af sikkerhedsarbejdet, uddannelseskonsulent og informationskonsulent, han lavede Kalundborg Kommunes første hjemmeside, så har han fået lov til at beskæftige sig med meget andet, for eksempel historie og kunst.

Når han sammenfatter alt det, han beskæftiger sig med, ser han det som udtryk for, at han ikke er skabende men formidlende.

- Jeg har stor respekt for dem, der er kreative og skabende. Det er jeg ikke, til gengæld har de brug for formidlere – og det er sådan, jeg altid har arbejdet, siger Palle Bruun Olsen.

Til slut i tv-udsendelsen blev Palle af Morten Ankerdal spurgt om, hvad gæster i Kalundborg skal opleve, når der ikke er Royal Run, og svaret lød:

- De skal tage en tur i Højbyen og opleve middelalderstemningen og også finde nogle udsigtspunkter, så de ser sammensmeltningen af by og fjord, og de kan tage en tur på Røsnæs og nyde morænelandskabet.

Del