Kalundborg lever op til juniormesterlære-mål – men potentialet er større

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

En ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark viser, at mange små og mellemstore virksomheder er klar til at tage imod elever i den nye juniormesterlære-ordning. Samtidig peger organisationen på, at der fortsat er et stort, uudnyttet potentiale – og at kommuner og folkeskoler spiller en afgørende rolle for, at ordningen lykkes i praksis.

Fra skoleåret 2025/26 bliver juniormesterlære en frivillig mulighed for elever i 8. og 9. klasse. Ordningen betyder, at elever kan være i praktik én til to dage om ugen i en virksomhed, på en erhvervsskole, FGU eller ungdomsskole, og have almindelig undervisning de øvrige dage. Formålet er at give unge tidligere erfaring med arbejdsmarkedet og styrke interessen for erhvervsuddannelserne. Regeringen forventer, at omkring fem procent af en årgang – svarende til cirka 3.000 elever årligt – vil vælge ordningen. 

Over halvdelen kender ordningen

Undersøgelsen fra SMVdanmark bygger på svar fra 1.108 virksomheder. Den viser, at 52 procent af virksomhederne kender til juniormesterlæreordningen, mens 43 procent ikke gør. Blandt de virksomheder, der kender ordningen, svarer 31 procent, at de er åbne for at tage elever i juniormesterlære. 51 procent svarer nej, og 18 procent er i tvivl.

”Det er positivt, at over halvdelen af virksomhederne allerede nu kender til juniormesterlære. Og når man tager i betragtning, hvor meget ansvar SMV’er i forvejen løfter med lærlinge, fritidsjobbere og elever, er det flot, at tusindvis af virksomheder allerede nu er åbne for også at tage juniormesterlæreelever ind,” siger Kasper Munk Rasmussen, branche- og uddannelseschef i SMVdanmark.

Store geografiske forskelle

Villigheden til at tage elever varierer på tværs af landet. Fyn ligger højest med 39 procent, efterfulgt af Københavns omegn (38 procent), Vestjylland (37 procent) og Nordsjælland (36 procent). I den modsatte ende ligger Østsjælland med 16 procent og København med 18 procent. 

Ifølge SMVdanmark skal tallene ses i lyset af en opgørelse, som viser, at det kun er omkring hver femte kommune, der lever op til regeringens forventning om, at mindst fem procent af en årgang deltager i juniormesterlære. Her har Kalundborg Kommune vist, at det kan lade sig gøre – kommunen opfylder faktisk denne målsætning. 

Juniormesterlære i Kalundborg

I Kalundborg Kommune er juniormesterlære allerede rullet ud som et tilbud til elever, der ønsker en mere praksisnær skolegang kombineret med erhvervserfaring. Elever kan være to dage om ugen i praktik i en virksomhed eller i praktisk undervisning, mens de øvrige dage har undervisning i skolen – mindst i dansk og matematik. 

Tilbuddet er tilgængeligt for elever på Høng Skole og Svebølle Skole, og fra skoleåret 2026/27 vil det også blive udbudt på Skolen på Herredsåsen i Kalundborg. 

Kommunen informerer løbende om ordningen – blandt andet med informationsmøder for elever, forældre og virksomheder – og elever kan tilmelde sig ordningen i god tid før skoleårets start. 

Forskelle mellem brancher

Undersøgelsen viser også markante forskelle mellem brancher. Autobranchen ligger i front, hvor 57 procent af virksomhederne er åbne for at tage elever i juniormesterlære. Service- og oplevelsesbranchen samt landbruget følger med 48 procent. I den modsatte ende ligger transport og godshåndtering, hvor ingen virksomheder svarer ja. Opbakningen er også lav blandt læger, tandlæger og virksomhedsrådgivning.

”Det tyder på, at some brancher har gode erfaringer med at arbejde tæt sammen med unge og uddannelsessystemet. De erfaringer vil vi bruge aktivt i vores kommunikation, så brancher, der allerede går forrest, kan inspirere andre til at følge trop,” siger Kasper Munk Rasmussen.

Anbefalinger til bedre udnyttelse

SMVdanmark vurderer, at juniormesterlære kan indfri sit fulde potentiale, hvis kommuner og folkeskoler tager et tydeligere ansvar for at få ordningen til at fungere i praksis. Organisationen peger blandt andet på behovet for, at:

• Kommuner og folkeskoler aktivt og systematisk informerer virksomheder om ordningen
• Virksomheder får én tydelig indgang og en fast kontaktperson på skolen eller i kommunen
• Kommunerne sikrer, at elever er grundigt informeret om mulighederne i god tid
• Ordningen kommunikeres som et tilbud for alle elever – ikke kun de skoletrætte – så den forbindes med faglig stolthed og kvalitet

Med den lokale indsats i Kalundborg står kommunen som et eksempel på, hvordan samarbejde mellem skoler og erhvervsliv kan skabe gode muligheder for unge i deres udskoling – samtidig med at virksomheder får adgang til engagerede elever og potentielle fremtidige medarbejdere.