Kalundborg Havn: Når man ser tilbage – langt tilbage

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Fotos af Sven Petersen og Kalundborg Havn

Kalundborg Havn er i dag en af Danmarks største trafikhavne og Sjællands korneksporthavn. Kalundborg Havn er ydermere den eneste offentlige dybvandshavn i Region Sjælland med potentiale for betydelige fysiske udvidelser, og den er samtidig en vigtig vej ind i Øresundsregionen. Men alt har jo som bekendt en begyndelse - således også Kalundborg Havn.

Kalundborg Havn udgør sammen med de to private havne, Statoil Raffinaderiets havn og Asnæsværkets havn, ét samlet havnekompleks, hvis samlede godsomsætning er på 10,2 mio. tons, og hvis anløbsantal er blandt Danmarks største. Havneområdet i Kalundborg blev i 2020 udvidet med etableringen af Kalundborg Ny Vesthavn, det omfattede bl.a. en udvidelse af havnens arealer med 600.000 m2, og deraf er havnekapaciteten blevet øget yderligere. Kalundborg Havn har også for nylig taget et nyt landstrømsanlæg i Østhavnen i brug. Kalundborg Havn har ydermere et mål om at blive verdens første CO2-neutrale containerterminal.

Når man ser tilbage – langt tilbage

Den naturlige havn for enden af fjorden skabte allerede i vikingetiden et mindre bysamfund. Omkring år 1170 blev der bygget en borg på den højtliggende bakke med navnet Kalundborg. Ved borgen etableredes der hurtigt et befæstet byområde, og efterhånden opstod også bydelen Kordel neden for bakken.

I 1341 blev borgen overtaget af kong Valdemar Atterdag, der udvidede borgen væsentligt, og benyttede den flittigt som residens og til at afholde rigsmøder. Kalundborg var på det tidspunkt blandt Sjællands største byer.

I 1500-tallet var byen ikke længere kongelig residensstad, og befæstningen mistede sin militære betydning. Kalundborg bestod nu af højbyen og nederbyen. Der opstod i 1600-tallet et betydeligt handelsstrøg i nederbyen langs hovedvejen fra oplandet. Byen blev desuden fra 1600-tallet et vigtigt færgested for overfarten til Jylland. Sidst i 1700-tallet fik byen økonomisk fremgang med eksport af korn til Norge og senere også til England. I slutningen af 1700-tallet kom den nye landevej til Holbæk og København.

Industrialisering og byvækst

Kalundborgs status som områdets vigtigste færgested måtte vige til fordel for Korsør, da Korsør fik jernbaneforbindelse til København allerede i 1856. Kalundborg måtte nøjes med dampskibsfart til hovedstaden, indtil jernbanen åbnede 1874. Herefter voksede Kalundborgs betydning som færgested på ny, og der etableredes flere industrivirksomheder i byen.

Havnen blev udvidet løbende i 1900-tallet, og under 1. verdenskrig havde byen et skibsværft, som dog kun fik en kort levetid. I 1940 etableredes byens oliehavn og olieraffinaderi, men det var først fra 1960’erne, at industriudviklingen for alvor kom i gang med etableringen af flere store virksomheder, herunder Novo Nordisk. I takt med denne industrialisering blev havnen, som er dyb og næsten altid isfri, flere gange udvidet.

I takt med den sene industrialisering, steg indbyggertallet igennem 1970’erne, hvorefter det stagnerede i 1980’erne og fremefter. Det var også især i 1960’erne og 1970’erne, hvor indbyggertallet steg fra cirka 10.000 til cirka 15.000, at Kalundborg blev udvidet.

Nutidens Kalundborg Havn er fortsat en travl havn

Bevæger man sig til nutiden, er der sket meget for Kalundborg Havn i de senere år. I 2024-2025 blev der sat landstrømsanlæg op i Østhavnen, og man påbegynder ligeledes elektrificering af Gottwaldkranerne på Ny Vesthavn. Derudover har Avista Green annoncerede udvidelse af deres genraffineringsanlæg, det giver en øget produktionskapacitet på 180.000 ton, og er en investering på 200 mio. kr. Kalundborg Havn igangsætter også en udbygning af Havnekontoret, ligesom Schultz Shipping Group opfører nyt hovedkvarter i Sydhavnen. Molslinjen igangsætter ligeledes ombygning af færgeleje til den kommende elektriske Samsøfærge, og det var faktisk også i 2024, at Kalundborg Havn og APMT vandt Danske Havnes bæredygtighedspris.

Men faktisk har Kalundborg Havn en interessant historie, og kigger man tilbage, er der sket utrolig meget gennem årene. Nedenfor ses en tidslinje, der groft skitserer, hvad der sket fra 1910’erne og frem til 2023 (2024/25 står beskrevet ovenfor).

Tidslinje 1910 til i dag

• 2023: Første spadestik afholdes til hhv. Kalundborg Logistik Center og Told- og Veterinærgrænsekontrol samt værkstedbygning, der tages i brug samme år. Anlægsprojektet med fjernkøling påbegyndes. Anlægget har vandindtag i dokhavnen, og udløb i Sydhavnen ca. 600 m fra indløb.
• 2022: Kalundborg Terminal planlægger at opføre lager- og logistikterminaler på Ny Vesthavns sydvestlige ende. Kalundborg Havn igangsætter opførslen af faciliteter til Told og veterinærkontrol på Ny Vesthavn. Kalundborg Havn igangsætter opførslen af depot- og værkstedbygning på Ny Vesthavn. Novo Nordisk, Novozymes og Kalundborg Forsyning annoncerer planer om et fjernkølingssystem, en investering på 1,4 mia. kr. Et af verdens største krydstogtskibe, AIDAnova, anløber i Kalundborg. Antallet af krydstogtgæster i byen slår rekord. Kalundborg Havn kåres som Årets Virksomhed til Kalundborgegnens Erhvervsråds Award Show. Efter Rusland invaderer Ukraine d. 22. februar 2022, hjælper Kalundborg Havn med opmagasinering af containere efter ”jerntæppet” gik ned. 10.000 containere kan ikke fragtes fra bl.a. USA og Fjernøsten til Rusland, og på Ny Vesthavn losses og lastes containere stort set i døgndrift.
• 2021: Avista Oil/Avista Green indvier deres nye raffinaderi. Ny Vesthavn idriftsættes. APM Terminals opstarter containerterminal på Ny Vesthavn. Kalundborg Havn og Global Ports Holding skriver kontrakt om at opføre en krydstogtterminal på Ny Vesthavn under navnet Kalundborg Cruise Port. Kalundborg Havn får leveret ny Gottwald 150 Containerkran.
• 2020: Chr. Hansen køber fra BASF den tidligere Pronova fabrik på Juelsmindevej.
• 2019: Pronova BioPharma’s fabrik sættes til salg.
• 2018: Genopbygningen af Avista Oils spildolieraffinaderi påbegyndes. Virksomheden skifter navn til Avista Green.
• 2017: Kalundborg Havn igangsætter opførsel af Ny Vesthavn. Avista Oils raffinaderi på Juelsmindevej brænder ned.
• 2016: Det besluttes at opføre Ny Vesthavn.
• 2015: DLG-siloen i den Gl. Vesthavn rives ned. Kalundborg Havn sælger Gl. Vesthavn til Kalundborg Kommune.
• 2014: Kalundborg Havn igangsætter uddybning af Dokhavnen, så der sikres min. 10 m vanddybde i havnebassinet. Pronovafabrikken lukker. Haldor Topsøe og KTT indgår aftale om opførsel af yderligere 2 tanke på 2.500 m3 hver til oplagring af kalilud. Kalundborg Havn køber Gottwald 100 heavylift/containerkran. Kalundborg Asnæs Terminal A/S etableres.
• 2013: Kalundborg Containeryard etableres på Østhavnen/færgehavnen. Færgetrafik mellem Kalundborg-Aarhus ophører.
• 2012: Pronova udvider deres oplagring af fiskeolie med 10.500 m2. KTT udbygger deres tankterminal med 3 tanke på 3.500 m3 hver. KH og Schultz Group opstarter containerhavn i Østhavnen, der serviceres af Unifeeder.
• 2011: FRS overtager besejling Kalundborg-Aarhus efter køb af Molsliniens kombi-færger. DLG øger deres aktiviteter på Kalundborg Havn med 25.000 ton kornoplagring op til 100.000 ton. Haldor Topsøe og KTT indgår aftale om opførsel af 2 tanke på 2.500 m3 hver til oplagring af salpetersyre. KTT har derudover underskrevet kontrakt på opførsel og udlejning af tanke med Dansk Olie Genbrug (senere Avista Oil) og Addcon. KBT opfører Bulkpakhuse på Sydhavnen
• 2010: JD Contractor etablerer sig i Østhavnen og opfører terminal.
• 2009: Pronova (senere BASF) anlægger fiskeoliefabrik på Juelsmindevej. Yderligere tanke opføres i regi af KTT.
• 2008: Pronova Biopharma indgår aftale med Kalundborg Tank Terminal om opførslen af 11.600 m3 tankanlæg til oplagring af fiskeolie på havnens areal (3.000 m2 areal). KTT anlægger tankfarm på 6 tanke ved kaj 10 og 11 i Sydhavnen. KH indgår aftale med trafikministeriet om opførelse af et nyt færgeleje til Samsøtrafikken. VESTAS lejer 19.000 m2 for opsætning af vindmøller for afskibning af 7 møller, der skal positioneres ved Storebæltsbroen.
• 2007: Kalundborg Tank Terminal A/S (KTT) etableres i et joint venture mellem Kalundborg Havn og Schultz Shipping Group. Kalundborg Havn erhverver sig Fantuzzikran. Shipping.dk opfører terminaler ved skudehavnen. Pronova Biopharma bygger ny fabrik på Østhavnen. Kalundborg Havn modtager Danske Havnes initiativpris.
• 2006: Havnen fremlægger masterplan for udbygning af Kalundborg Havn.
• 2005: Krangård og værksteder opføres på Østhaven.
• 2004: Kalundborg Havn bliver krydstogtdestination. Kalundborg Havn flytter fra det gamle kontor på Vestre Havneplads til det nye havnekontor på Baltic Plads. KBT opfører nye terminaler på Sydhavnen. ISPS maritim sikring indføres, og havnearealer spærres af. Havnen sælger prinsessegrunden.
• 2003: Kalundborg Havn anlægger spuledeponi på Sydhavnen. Kalundborg Havn bygger nye administrationslokaler i Østhavnen. Havnen opfører fiskebutik og kassehuse i Gl. Vesthavn. Nye terminalbygninger på Sydhavnen. Havnen fremlægger tanker og ideer til udbygningsplan på kysten vest for Asnæsværket.
• 2002: Kalundborg havn igangsætter inddæmning af Skudehavnen. Kalundborg Havn påbegynder markedsføring overfor krydstogtrederier.
• 2001: Kaj 9 i Østhavnen udvides og genopbygges. Kaj 17 / pier 1 i Dokhavnen indvies.
• 2000: Kalundborg Havn nedriver prinsessebroerne. Molsliniens to kombifærger indsættes på ruten. Kalundborg Havn omdannes til selvstyrehavn. PWC udarbejder åbningsbalance. Alle færgeramper m.m. til JKL-ruten fjernes i Østhavnen.
• 1990’erne: DSB/Scandlines ophører med besejling. Havnen overtager alle arealer og færgelejer. Samsølinjen vinder besejling af Kalundborg-Samsø, og indsætter færgen Kyholm. Kalundborg Havn opfører dybvandsanlæg i Dokhavnen for udlejning til Statoilraffinaderiet. Mercandiarederierne starter færgerute mellem Kalundborg og Juelsminde – Kattegatbroen. M/F Ask og M/F Urd indsættes af DSB på ruten Kalundborg-Aarhus og afløser Peder Paars og Niels Klim. Igangsætning af udvidelse Sydhavnen etape 3. Kalundborg Bulk Terminal opfører nye terminaler på Sydhavnen. Dansk Olie Genbrug (senere Avista) etableres i Østhavnen. I arealet mellem Statoil Pier og Olieøen omkring Kærby Å anlægges Dokhavnen. Der udlejes 320.000 m2 til Great Belt Contractors, der bl.a. etablerer og udgraver 2 tørdokke til støbning af ankerklodser og sænkekasser (pyloner) til højbroen over Storebælt. Vand lukkes ind i Dokhavnen, pylonerne bugseres væk. Jord fra anlægning af Dokhavnen bruges til at udvide Olieøen, og Sydhavnen etableres.
• 1995: Cat-Link påbegynder sejlads mellem Kalundborg-Aarhus med hurtigfærger. Bent Rasmussen tiltræder som havnedirektør. Kalundborg Havn køber fra Kalundborg Kommune 209.000 m2 areal ved Dokhavnen m.m. Kalundborg Havn køber 57.000 m2 areal med bygninger i Østhavnen af Superfos A/S NKT Flexibles (senere NOV) anlægger fabrik på Kalundborg Sydhavn. Kalundborg Havn opfører kaj 15 i Dokhavnen til NKT.
• 1980’erne: DSB indsætter færgerne M/F Peder Paars og M/F Niels Klim på Kalundborg-Aarhus-ruten. Sydhavnen etape 2 og 3
• 1970’erne: Sydhavnen etape 1 etableres. Storeområdet i forbindelse med Østhavnen landvindes. Århuskraner anskaffes til kaj 12 og 13.
• 1960’erne: Østhavnen udvides med yderligere 170 m kaj og 7 m vanddybde (kaj 9). Projektet afsluttes i 1961 med 230 m kaj. Færgeleje til Juelsminde Kalundborg Linien A/S påbegyndes (kaj 11). Ca. samtidig anlægges 120 m kaj lige nord for JKL (kaj 10). Syd for Olieøen bliver 50.000 m2 vandareal opfyldt. Lion Ferry etablerer færgerute mellem Aarhus og Kalundborg med M/F Prins Bertil. M/F Kalundborg indsættes på ruten Kalundborg-Kolby Kaas-Aarhus (senere kun mellem Kalundborg og Samsø). DSB begynder at sejle ”hurtigruten” mellem Kalundborg og Aarhus med hurtigfærgen M/F Prinsesse Anne Marie, senere også MF Prinsesse Elisabeth. M/F Kalle III sejler mellem Kalundborg-Juelsminde.
• 1950’erne: Olieøen får anlagt jernbanespor. Østhavnen udvides med 60 m og 7 m vanddybde (området mellem kaj 7 og 9).
• 1940’erne: ”Olieøen” anlægges i årene 1939/40-1942/43 (kaj 10 og 11). Isvinteren indstiller overfarten midlertidigt mellem Jylland og Kalundborg.
• 1930’erne: M/S Kalundborg indsættes på ruten Kalundborg-Kolby Kaas-Aarhus. Personbiler kan medtages på overfarten. M/S Jylland indsættes på ruten Kalundborg-Aarhus. Personbiler samt en bus/lastbil kan medtages på overfarten.
• 1929/30: Havneanlæg til brug for A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphat Fabrik bygges. Der anlægges 180 m kaj ved 8 m vanddybde og 220 m kaj ved 5 m vanddybde. Det gamle skibsværft omdannes til ”Svovlsyren” (svovlsyrefabrikken)
• 1924/25: Kalundborg Østhavn anlægges med 265 meter kaj og 7 meters vanddybde (kaj 7).
• 1921: Skibsværftet går konkurs og lukker.
• 1910’erne: A/S Importkompagniet opfører pakhuset i den Gamle Vesthavn. Skibsværket opføres og indvies med en stor fest. DFDS overtager Kalundborg-Aarhus-ruten.