Kalundborg halter fortsat efter i erhvervsvenlighed – trods nye tiltag
Kalundborg Kommune må igen i år se sig placeret i den tunge ende af DI’s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Det er den tid på året, hvor Dansk Industri (DI) offentliggør Lokal Erhvervsvenlighed, Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk, at DI laver undersøgelsen. 7.514 virksomheder inden for DI’s brancher har svaret på undersøgelsen. I undesøgelsen rykker Kalundborg samlet set en plads tilbage. Men på flere parametre rykker kommunen mange pladser den forkerte vej.
Kalundborg Kommune må igen i år se sig placeret i den tunge ende af DI’s årlige erhvervsmåling. Kommunen rykker en plads tilbage, og indtager nu nummer 80 ud af 91 kommuner, selvom både dialog med virksomhederne og en række nye initiativer er sat i værk.
Det tager tid at vende en supertanker
Købmand ved Meny Kalundborg, Michael Skovgaard Rasmussen, der også sidder som formand for Kalundborgegnens Erhvervsråd fortæller, at overordnet set kan man ikke være tilfreds med placeringen, men at der bliver arbejdet på det. Han understreger ydermere, at Dialogforum har sit eksistensberettigelse og at kommunen har behov for det.
“Overordet set er det ikke en analyse, vi kan være tilfredse med, men vi har har lavet mange tiltag, som gerne skulle ændre på det. Vi repræsenter erhvervslivet, og forsøger at påvirke kommunen. Og med de tiltag, vi har sat i gang, forventer vi en bedre placering næste år. Men det kræver også, at kommunen er villig til at tænke anderledes,” siger han, og fortsætter: “Det er vigtig at sige, at vi har startet det her dialogforum i december, og spørgsmålene er sendt til DI’s meldemmer i april. Derudover har vi først arbejdet effektivt med medlemmerne til dialogmødet i janaur i år, og vi holder dialogmøde igen i begyndelsen af december. Det er helt klart vores oplevelse, at kommunen gerne vil flytte sig, men at det tager tid. Det er en supertanker, du skal vende, og det tager tid. Vi kommer til at hjælpe kommunen med at blive bedre til at kommunikere. Det har vi talt meget om. Men det er helt klart, at kommunen gerne vil.”
Kommunal administration ligger i absolut bund
En af de største udfordringer er ventetiden på byggetilladelser. Den ligger i gennemsnit på 124 dage, hvilket fortsat vækker utilfredshed blandt virksomhederne. Tallene er dog påvirket af, at kommunen har afsluttet mange ældre byggesager, hvilket trækker gennemsnittet op.
Michael Skovgaard Rasmussen fortæller endvidere, at Kalundborg Kommune har opkvalificeret på byggesager, men han sætter dog spørgsmålstegn ved, om de har opkvalificeret nok, da det netop var en af punkterne sidste år, ligesom i år, hvor spørgsmålet dog lyder under kategorien ’Kommunal administration’, hvor Kalundborg Kommune klarer sig virkelig skidt.
Når virksomhederne peger på, hvad kommunen bør prioritere, står arbejdskraft samt infrastruktur øverst på ønskelisten. Her ligger Kalundborg allerede højt på investeringslisten: I top 20 for offentlig transport og i top 3 for investeringer i vejnettet. Derudover får også kommunens indsats for at tiltrække international arbejdskraft ros.
Således placerer Kalundborg Kommune sig i de forskellige kategorier inden for Lokal Erhvervsvenlighed i 2025:
Overordnet erhvervsvenlighed (tal i parentes er fra 2024): 75 (64), infrastruktur: 43 (87), Uddannelse og arbejdskraft: 72 46 & 64 – her er de to delt op) og Kommunal administration: 90 (69 – hed her sagsbehandling). Det er således kun i kategorien infrastruktur og energi, at Kalundborg Kommune har rykket sig positivt og I 2025 ligger i midten, ellers er kommunen placeret i bunden i alle andre kategorier, særligt kommunal administration, hvor Kalundborg ligger helt i bunden som næstsidst. Sammenligner man med 2024, er kategorierne lidt forskellige, da spørgsmålene ikke helt har været de samme. Dog er det kun i kategorien Infrastruktur og Uddannelse, som i 2024 hed Infrastruktur og Transport, at kommunen har rykket sig væsentligt positivt. Samtlige andre punkter er Kalundborg Kommune rykket i den gale retning, hvis man kigger på 2024 og 2025 tal.
Generelt klarer kommunerne på Sjælland sig dårligt sammenlignet med resten af landet, med kun 4 af 17 kommuner placeret i den øverste halvdel. Kommunerne får en gennemsnitlig placering på 59, ifølge undesøgelsen.