Kalundborg Forsyning overtager privat spildevandsanlæg

Det er bestemt ikke hver dag, at private spildevandsanlæg overtages af en offentlig aktør i Kalundborg, derfor har projektet også strakt sig over fire år.

 

Kalundborg Forsyning overtager privat spildevandsanlæg
Kalundborg Forsynings direktør Hans-Martin Friis Møller flankeret af Ole Rubach, grundejerforeningsformand for Helles Klint, og en repræsentant for hhv. foreningen og forsyningen.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Fra 2024 har Kalundborg Forsyning overtaget ejerskabet af Grundejerforeningen Helles Klint private spildevandsanlæg. Forsyningen overtager normalt ikke ejerskab af private spildevandsanlæg, ”i dette tilfælde gav det bare rigtig god mening,” siger forsyningsdirektøren.

Kalundborg Forsyning overtog den 31. december ejerskabet af Grundejerforeningen Helles Klint private spildevandsanlæg. Det er bestemt ikke hver dag, at private spildevandsanlæg overtages af en offentlig aktør i Kalundborg, derfor har projektet også strakt sig over fire år.

For alle parter giver det rigtig god mening. Kalundborg Forsyning har et spildevandsanlæg få kilometer væk, hvor vi kan lede spildevandet hen. Derudover er det ligeledes en ikke tidssvarende løsning, at der udledes til Kalundborg Fjord, det er blandt andet derfor, vi som forsyning gået ind i projektet, fortæller Hans-Martin Friis Møller, direktør i Kalundborg Forsyning.

I første halvår af 2024 vil Kalundborg Forsyning efter overtagelsen af anlægget vedligeholde og renovere det, således det afspejler det serviceniveau, Kalundborg Kommune har stillet forsyningen. Derudover skal der etableres en ledning mellem Helles Klint og Ulstrup Renseanlæg.

Uopdyrket land for forsyningen

Det hører til den absolutte sjældenhed, at en forsyning overtager et ejerskab af et privat spildevandsanlæg. Derfor har det også været en længere proces end forventet.

Vi havde det første møde med Kalundborg Forsyning den 1. november 2019 og herfra har der egentlig været en åben og ærlig dialog fra begge sider, men vi i Grundejerforeningen Helles Klint har godt kunne mærke, at det har været uopdyrket land for forsyningen. Vi modtog blandt andet et meget sent krav om tinglysning af kloakledninger, fortæller Ole Rubach, grundejerforeningsformand for Helles Klint og uddyber: ”Hele processen har været både krævende og udfordrende for en ”frivillig” bestyrelse, men gennemgående har jeg oplevet en positiv tilgang til projektet, og der skal ikke herske tvivl om, at langt størstedelen af medlemmerne i Grundejerforeningen Helles Klint, inklusiv mig selv, synes det er en god ide at Kalundborg Forsyning nu overtager ejerskabet af spildevandsanlægget.

Kalundborg Forsyning overtog ejerskabet af spildevandsanlægget ved Helles Klint den 31.12. 2023, men formelt blev driften først overtaget den 3. januar 2024.

Del