Kalundborg er kommet på landkortet

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Novo Nordisk har, sammen med andre virksomheder i Kalundborg, uden tvivl været en afgørende faktor for, at byen har fået flere uddannelser til i de senere år, og dermed har Kalundborg også transformeret sig til en international by – en biotek by.

Kalundborg har udviklet sig meget de senere år, og er gået fra at være en by uden videregående uddannelser til at være en uddannelses-by med både danske og internationale studerende. Ligesom, at der er en stor del danske såvel som udenlandske arbejdere i byen i forbindelse med Novo Nordisk (fremover nævnt som ’Novo’ i artiklen) udvidelser. Byen går igennem en rivende udvikling i disse år, om man vil det eller ej.

”Før alt det her, var mange trætte at, at der ikke var noget uddannelse i Kalundborg, og vi har jo netop gjort rigtig meget for at få uddannelser til byen, og hele uddannelsesudviklingen i Kalundborg, ændrer jo også kulturen. Fra at Kalundborg var en mindre by i Vestsjælland, hvor man kun talte dansk og der kun boede danskere, er Kalundborg nu i gang med at transformere sig til en international by, hvor udlændinge kommer til og bosætter sig. I 2016 havde Novo i Kalundborg fx ingen udenlandske ansatte, og i dag er det 12 pct., der er internationale. Det synes jeg, er en del af kulturen også. Kalundborg er gået fra at være en stille provinsby til, at byen er kommet på landkortet - på godt og ondt.”

Ungdommen har været overset på kulturfronten

Men Michael Hallgren erkender, at ungdommen har været lidt overset, når man taler kulturelle tilbud, netop i forhold til, at Kalundborg er blevet en uddannelses-by. Det håber han, at andre store virksomheder i byen vil være med til at gøre noget ved i form af den nye pulje til kulturlivet fra det lokale erhvervsliv.

”Ungdommen har været lidt overset i forhold til, at vi er en uddannelses-by. Nu har vi støttet med puljen til kulturlivet, og så er det spændende at se, hvor meget de andre store virksomheder i Kalundborg vil støtte op. De har jo også glæde af udviklingen i byen.”

Ydermere har Kalundborg Kommune netop besluttet at bidrage med lokaler til et nyt ungehus i midtbyen af Kalundborg – hvor den tidligere Juvi-Klub holdt til, og flere kræfter er nu ved at gøre ungehuset i Kalundborg til en realitet.

Flere flytter til Kalundborg

Michael Hallgren fortæller også, at der rent faktisk er en hel del, der rykker teltpælene til Kalundborg i forbindelse med, at de har fået job på Novo – også de yngre generationer. Dem skal der også være tilbud til.

”Vi har mange, der har valgt at flytte til Kalundborg, og som nævnt, så ændrer hele den socioøkonomiske sammensætning af byen sig markant i disse dage. 70 pct. af både de danske og de udenlandske studerende på det lokale campus, bliver her. Alle de boliger, der bliver bygget, er jo også et udtryk for, at folk gerne vil bo her. Og jo, jeg ved godt, at der også er håndværkere midlertidigt. Men det er altså ikke kun håndværkere.”

Hæfter sig ved det positive

Der har igennem de sidste mange år også været fokus på skolerne i Kalundborg Kommune, da disse ikke har ligget godt i diverse målinger, hvad angår både trivsel og karakter. Derfor har mange også sat spørgsmålstegn ved, om det afskrækker eventuelle tilflyttere fra at flytte til Kalundborg. Men Ifølge Michael Hallgren ses problemstillingen med gode og dårlige skoler i alle byer, og han er fortrøstningsfuld, da han mener, at Kalundborg også har gode skoler, og at det går i den rigtige retning generelt.

”Det er rigtigt, at der er nogle skoler i Kalundborg, der ikke ligger tilfredsstillende, omvendt er der også andre skoler, der ligger tilfredsstillende. Derudover ser man jo også udelukkende på de offentlige skoler, men der er jo mange fri- og private skoler her også, og de klarer sig rigtig godt. Problemstillingen med gode og dårlige skoler ses i alle byer. Jeg hæfter mig ved, at karaktergennemsnittet er stigende, og at Kalundborg er det område i Danmark med den største stigning, hvad angår forbedring af læsning - i hele landet. Det går den rigtige vej, og det hæfter jeg mig ved. Kommunen mistede også et større millionbeløb i bloktilbud, fordi hele socioøkonomien i Kalundborg er ved at ændre sig, så også her hæfter jeg mig altså ved, at rigtig meget går i den rigtige retning. Hvis jeg havde børn i skolealderen, ville jeg selv gerne sende mine børn på en skole i Kalundborg. Men ja, der er nogle skoler, hvor jeg ikke ville sende dem hen. Der ville jeg være forælder, som alle andre,” siger han, og fortsætter: ”Nu kommer der også en international skole, men hvornår skal den skole komme - før der er elever, eller når eleverne er der?

Infrastruktur halter gevaldigt bagefter

Michael Hallgren ved, at det har kostet kalundborgenserne, at Novo har haft så travlt med at udvide. Udover den indlysende positive side ved, at Novo vokser i byen, at andre virksomheder vokser og kommer til, og at byen har fået flere uddannelser til, er der også en infrastruktur, der halter voldsomt bagefter – og det er han helt klar over.

”Vi har arbejdet siden 2000 på at få motorvejen til Kalundborg, og nu lykkes det. Men den kommer i virkeligheden for sent, for havde vi haft motorvejen i dag, havde infrastrukturproblemerne ikke været så store. Men der var ikke politisk opbakning dengang, hvor vi spurgte til det. Så er der nogen, der giver Novo skylden for, at vi ikke gjorde nok, men jeg vil sige, at vi virkelig har gjort, hvad vi har kunne for at oplyse om det store behov for forbedret infrastruktur,” fortæller han og fortsætter: ”Nu har vi fået etableret parkeringspladserne, busruten og nu også ’smutvejen’, som vi kalder den, så bussen rent faktisk kan smutte uden om køen. Derudover kommer Danmarks næststørste parkeringshus ved Station Øst med 1.600 parkeringspladser. Vi er i gang med at etablere det.”´

Novo Nordisk forsøger at afhjælpe den voldsomme trafik i Østbyen på flere måder.

”Vi forsøger også at afhjælpe trafikken til byggepladsen ved at få vognmændene til at køre til Kalundborg på nogle bestemte tidspunkter, og vi har forsøgt at fordele mødetidspunkter internt – også ved forskellige aktiviteter. Så vi gør flere ting, som man ikke kan se, at vi gør, for netop at sikre, at det hele kører så glat, som muligt. Vi forsøger hele tiden at justere og gøre det bedre, og har fortsat et helt katalog af interne tiltag, som vi arbejder med. Derudover holder vi mange nabomøder - det har vi faktisk altid gjort. Vi holder nabomøder med de 100 huse, dem på Røsnæs omkring hotellet, og i Kærby samt på stejlhøj, og der er en meget konstruktiv stemning til de møder langt hen ad vejen. Vi sætter stor pris på den dialog, som vi har med naboerne, og ja der er problemer, men de bliver også ofte løst.”

Motivationsarbejdet begynder nu

I disse dage skal man i gang med motivationsdelen, hvad angår infrastrukturen i Kalundborg. Man skal nemlig have medarbejderne til at benytte busser og toge således, at trafikken bliver mindre belastet til og fra Kalundborg.

Nu skal vi så i gang med det, vi kalder motivationsarbejdet, altså få medarbejderne til at bruge det. Vi laver annonceringskampagner og konkurrencer internt for at få folk til at benytte busserne, samkøre og cykle. Når vi laver konkurrencer, støtter vi også kultur- og erhvervslivet, da præmierne er biografbilletter og gavekort til Vores Kalundborg Men der ligger et stort arbejde i at motivere, og her handler det om penge og bekvemmelighed. Vi belønner også samkørsel ved at lave dedikerede p-pladser til dem, der gør det.

Læs med i morgen, når snakken bl.a. handler om Strandhotel Røsnæs og fremtiden.