Kære Anna von Lowzow

Læserbrev:

Kommentar til debat om Anna von Lowzows kritik af Kalundborg i indlæg i Berlingske 15.05.2023 og den efterfølgende debat.

“Når kulturens sol står lavt, kaster selv dværge lange skygger”. Citat: Karl Kraus

Kære Anna von Lowzow,

Tak for din hudløst ærlige men også meget kradse kritik af, hvad du ser i Kalundborg. Tak for din deltagelse og engagement, som fortæller, at du kerer dig om vores by og kommune. Tak for at sætte tingene i det perspektiv, som er den udefrakommendes, der kigger ind og observerer og undres. Det er befriende med et pust i orkanstyrke udefra, når vi går rundt og bliver lidt for selvfede her i reservatet.

Som vi læser din opsang rummer den tre centrale områder: æstetik, ånd og kultur, der bør gennemsyre en kommune som Kalundborg med dens vanvittigt store udviklingspotentiale. Aldrig har vi haft så gyldne muligheder for at skabe smagfulde byrum og indkørselsveje og lade ånden flyve med en ny kulturel epoke. Anerkendelse til alle virksomhederne, jeres ansatte og til kommunalbestyrelsen, som har turdet binde an med en ny industriel udvikling og sikring af vækst og arbejdspladser. Det er der ingen der tager fra jer.

Det du gerne vil lægge oveni, er ikke flere bygninger. Du efterlyser en oplevelse gennem æstetik og ånd, som vi registrerer, når vi omgives af smukke ting med former, farver og sanser. Du efterlyser kultur. Ikke nødvendigvis kun i form af kulturelle oplevelser men en kultur som giver det enkelte en kulturel inspiration og refleksion, som ingen industrianlæg, parkeringspladser eller indkøbscentre kan give os. Det er graderne af æstetik, ånd og kultur, som får folk til at vælge Kalundborg til som hjemsted. Ligesom når vi skal vælge bolig, vil vi ikke mødes med noget frastødende, når vi besigtiger den første gang - vi ønsker en oplevelse af noget, vi kan lide, så vi føler os godt tilpasse og inspirerede.

Og det er lige præcis her filmen knækker for Kalundborg og har gjort det siden J. Hagemann-Petersens tid. Der er blevet udviklet, bygget nyt, udvidet, planlagt og holdt møder. Men det hele sker i en ånd af rationalitet, økonomiske begrænsninger og mangel på visioner. Det bliver så minimalistisk, at det i virkeligheden kan være ligemeget. Eksemplet Kalundborg Havnepark med det planlagte kulturhus er et larmende godt eksempel på, noget, som er ved at gå helt galt. Som repræsentanter for den nu tidligere kulturhusgruppe, som kommunen selv skabte grobunden for tilbage i 2008, kan vi tørt konstatere, at man tænker i bygninger og udenomsarealer, før man tænker på det kulturelle fyrtårn, Kulturhusgruppens kommissorium indeholdt. Det omfattede også, at kulturen skulle være et af de bærende elementer i kommunens evne til at tiltrække og fastholde borgere. Det omfattede sågar, at kulturhuset skulle fungere som kulturelt landemærke for de mange fantastiske kulturelle tiltag, der lever uden for Kalundborg bymidte.

Kulturhusgruppen har sammen med andre grupper og foreninger bidraget til at rykke politikerne i byrådssalen fra ikke at ville tale et kulturhus til at beslutte det. Men ligesom den kulturelle ånds størrelse, så er projektet gået fra noget visionært til en størrelse og form, hvor der ikke kan skabes oplevelser for mange. Derimod må vi tage til takke med planer for ombygning af en idrætshal til bedre teater. Det har taget kommunen for lang tid at komme hertil, hvor planerne for ombygning af et gammelt og mindre pakhus på havnen er på vej, mens det overraskende nok er gået rasende hurtigt med at renovere og ombygge havnekaj og lave en lille park med kaffehus og få vendt Havnegrillen om. En storskærm, som var et planlagt omdrejningspunkt for kulturelle aktiviteter i parken er nærmest permanent slukket - et bevis på at vores kommune underprioriterer det kulturelle indhold og igen forsøger at sætte lighedstegn mellem kultur og bygninger, teknik og økonomi. Intet kan være mere forfejlet. For vil man udvikle kommunen, skal man investere i det indhold bygninger og teknik skal rumme.

Det er nu en daværende Kulturhusgruppe, som med undren ser på, at Kalundborg Kommune i hele 15 år, hvor man selv igangsatte kultur og dermed æstetik og ånd som omdrejningspunkt for en harmonisk udvikling, ikke er kommet længere. Det er skræmmende hvor lidt kultur indgår i den kommunale udviklingsstrategi, hvor ordet kultur nok bliver nævnt men ikke omsat konkret. Det er sørgeligt at være vidne til, at de mange møder, gruppen har holdt med politikere og embedsfolk, sluttede med kulturudvalgsformandens kommentar: “jeg er helt enig i jeres kritik af planerne for kulturhuset (….) det er nu op til jer, at få dem ændret”.

Der har været opbakning til arbejdet, når vi har haft møder med ledelserne i områdets helt store virksomheder, som samtidig har opfordret kommunen til at gå forrest og når vi har haft dialog med borgmesteren og øverste chef for den kulturelle forvaltning. Men det er vendt til en larmende tavshed, når vi igen har sat kulturhuset på dagsordenen. Det har fået alle gruppens medlemmer til at resignere og give op. Sikkert til stor glæde for visse kritiker allergiske politikere.

Men når du fremsætter din kradse kritik, bliver vores slumrende kulturånder vækket. I første omgang med en kippen med flaget for dit mod og kvindehjerte til at påpege nogle af de forhold, mange borgere i Kalundborg i årevis har peget på. Måske kommer der noget godt ud af at slippe ånden løs for en gangs skyld. Med håb om at vi snart kommer videre.

Per-Henrik Goosmann                             Wouter Slooten

Repræsentanter for den fhv. kulturhusgruppe