Kaalund Kloster som kunstmuseum
I Nordvestnyt og i TV-Kalundborg den 5. januar foreslår Anna von Lowzow i et debatindlæg, at Kaalund Kloster bliver kunstmuseum for Kalundborg-kunstnere.
Dagen efter bakker formand for kultur- og fritidsudvalget, Hans Munk, op om forslaget i Nordvestnyt. Meget positivt.
Tidligere erhvervschef Flemming Deenfeldt Hansen ser ligeledes Anna von Lowzows forslag som oplagt – og mener også, at mulighederne for økonomisk opbakning kan findes.
Tak både til Anna von Lowzov og Flemming Deenfeldt Hansen for rosende ord om Kalundborg Kunstforening og for forslag om, at kunstforeningen sammen med andre kan være med til at realisere den åbenlyst gode idé.
Vi vil meget gerne medvirke - og glæder os til at blive inviteret med.
På Kalundborg Kunstforenings vegne, Anne Fabricius, Formand for Kalundborg Kunstforening.