Julemarked hos købmanden
Derudover var der vinsmagning, portvin, gløgg, æbleskiver og masser af julestemning.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Nu nærmer vi os årets hyggeligste dag, og på Røsnæs har man længe glædet sig til at samle hele byen til et julemrked fyldt med hygge, juleduft og lokalt fællesskab.
Til julemarkedet var der besøg af fem udstillere, der kom med alt fra hjemmestrik og nisser til marmelade, sløjfer og andre fine julelækkerier. Derudover var der vinsmagning, portvin, gløgg, æbleskiver og masser af julestemning.
“Der har været godt med kunder. Jeg vil tro, at jeg har haft over 200 kunder igennem på markedet, og det er vi tilfredse med. Jeg tænker, at vi skla holde allerede et marked til påske også med masser af andre sjove indslag,” fortæler Kim Rørsø Trosbjerg, Min Købmand Røsnæs.
Brændte mandler og juletræer for et godt formål
Torben Andersen lavede friskbrændte mandler til manges glæde. Hele salget af hans brændte mandler går ubeskåret til “Tikkerbørn”, som støtter børn i nærområdet, der har allermindst.
“Det betyder meget for os at kunne være med til at skabe julens varme dér, hvor den virkelig gør en forskel,” lyder det fra Min Købmand på Røsnæs.
Lions Kalundborg solgte også flotte juletræer, og overskuddet går til deres velgørenhedsarbejde, bl.a. julekurve til familier i lokalområdet.