Jesper Stein gæster Kalundborg Bibliotek

Omdrejningspunktet er romanen Lejr, som udspiller sig på Røsnæs.

Jesper Stein gæster Kalundborg Bibliotek
I Lejr tager Jesper Stein læseren med ud i det særlige landskab på Røsnæs, hvor fjorden, naturen og fællesskabet danner rammen om fortællingen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk 

Litteraturaften med fokus på romanen Lejrder foregår på Røsnæs.

Mandag den 26. januar kl. 18.30 får Kalundborg Bibliotek besøg af forfatter Jesper Stein. Det sker i forbindelse med en litteraturaften i Biblioteksklubbens Litteraturcafé, hvor omdrejningspunktet er romanen Lejr, som udspiller sig på Røsnæs.

Roman med lokal forankring

Lejr tager Jesper Stein læseren med ud i det særlige landskab på Røsnæs, hvor fjorden, naturen og fællesskabet danner rammen om fortællingen. Romanens hovedperson er Kaspar, en fraskilt far, der tager på ferielejr med sine to børn. Fortællingen kredser om relationer, fædre og døtre, fællesskaber og den skrøbelige balance mellem at høre til og stå udenfor.

Røsnæs rå natur og genkendelige omgivelser spiller en central rolle i romanen og gør historien særligt nærværende for lokale læsere.

Forfatterskab og inspiration

På aftenen fortæller Jesper Stein om sit forfatterskab og om inspirationen bag Lejr. Han kommer også ind på, hvorfor netop Røsnæs blev valgt som romanens omdrejningspunkt. Selvom Jesper Stein er kendt for sine krimier om Axel Steen samt de selvbiografiske romaner Rampen og Ædru, er Lejr en anderledes fortælling med tydelig lokal forankring.

Arrangementet er en del af Biblioteksklubbens caféaftener og finder sted mandag den 26. januar kl. 18.30–20.30 i Det Grønne Rum på Kalundborg Bibliotek, Klostertorvet i Kalundborg. Undervejs serveres der kaffe, te og lidt sødt.

Billetter kan købes via www.kalundborgbib.dk eller ved personligt fremmøde på et af bibliotekerne i Kalundborg Kommune.

Del