Inviterer til demodag og byder på kagemand og franske hotdogs

Stark Kalundborg har også tænkt på børnene. Der vil være opstillet en hoppeborg, ligesom der serveres slush ice og popcorn for de mindste.

Inviterer til demodag og byder på kagemand og franske hotdogs
Endnu engang inviterer Stark Kalundborg til Demodag foran forretningen på Nørre Alle. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Nu på lørdag d. 15. juni inviterer Stark Kalundborg til lørdagssjov, demodag og restmarked. Der bydes på både kagemand og franske hotdogs og der er hoppeborg til børnene.

Lørdag den 15. juni fra klokken 9-13 bliver der masser af aktivitet hos Stark på Nørre Alle i Kalundborg. Her inviteres alle interesserede til lørdagssjov med både demonstrationer fra leverandører og restmarked med gode priser.

Allerede fra klokken 9 serveres der Stark kagemand til de morgenfriske og fra kl. 10 vil der også blive serveret franske hotdogs, fadøl og sodavand.

På dagen vil der bl.a. være mulighed for at blive meget klogere på robotplæneklippere fra firmaet Worx og der vil også være mulighed for at møde konsulenterne fra Dyrup som vil vejlede kunderne og komme med gode råd når det gælder træbeskyttelse. Både Worx og Dyrup har selvfølgelig gode tilbud med på dagen.

Stark Kalundborg har også tænkt på børnene. Der vil være opstillet en hoppeborg, ligesom der serveres slush ice og popcorn for de mindste.

Del