Ild i høloft
Der går formentligt mange timer før høloftet er tømt og efterslukket.
Af Jens Nielsen
Vestsjællands Brandvæsen blev tirsdag eftermiddag kaldt til brand i Forsinge hvor der var ild i et høloft på en gård.
Mandskab fra stationen i Kalundborg blev tirsdag eftermiddag kl. 14.38 kaldt til Rugtvedvej i Forsinge hvor der var ild i et høloft på en af gårdens længer.
Folk på stedet var selv begyndt at sprøjte vand på branden og brandfolkene fik hurtigt bugt med branden, men der går formentligt mange timer før høloftet er tømt og efterslukket.
Vestsjællands Brandvæsen sendte en sprøjte, en tankvogn og en stigevogn til stedet sammen med indsatslederen.
Brandårsagen skyldes at høet er selvantændt oplyser ejeren af gården
Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden.