Ikke alle elever kan rumme de store skoler

Ikke alle elever kan rumme de store skoler

Læserbrev: Ikke alle elever kan rumme de store skoler

Jeg har tidligere skrevet et læserbrev, omhandlende behovet for et alternativt kommunalt tilbud, hvor elever, der ønsker at tage en afgangsprøve i et mindre miljø, får mulighed for det. Følg eventuelt nedenstående link:

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/et-mindre-miljo-kan-vaere-til-gavn-for-rigtig-mange-born/

Vi har på Raklev Skole samlet underskrifter ind; 104 har underskrevet fysisk, og 34 digitalt via Facebook. Vi har ikke været ude at samle underskrifter, så temmelig mange af forældrene på Raklev skole, er i alt fald enige i den beskrevne problematik. Jeg havde glædet mig til at sende underskrifterne til kommunalbestyrelsesmedlem Kristine Vesterskov Olsen, men på den lange vej fra Raklev til rådhuset, er brevet simpelthen blevet væk.

Det kunne dog fortsat være interessant at undersøge om:

  • Det høje fravær i kommunen
  • Det lave gennemsnit til afgangsprøverne
  • De mange elever, der slet ikke får deres afgangsprøve
  • De dårlige trivselsundersøgelser
  • De mange elever, der går på privatskole

Til dels har en sammenhæng med at der ikke er et overbygningstilbud i et mindre miljø?

Det at gå på en stor skole kræver meget, både fagligt og socialt; man skal være temmelig robust. Er man lidt sensitiv, har en diagnose, eller har nogle indlæringsvanskeligheder, så kan det være meget voldsomt. Alternativet er privat, eller specialskoler.

Vi er fortsat ikke i tvivl om, at der er et behov for en alternativ overbygning. Der er selvfølgelig flere måder, hvorpå man kan imødekomme dette behov; at anerkende det, er starten. Om det skal være en overbygning på en mindre skole, en afdeling på en større, eller flere ressourcer er egentlig underordnet.

Vi håber blot, at de børn, der bliver tilgodeset med en tre-årig HF på gymnasiet, får samme mulighed, i forhold til det, at kunne tage deres afgangsprøve på en skole, der matcher deres behov. Så de også får mulighed for at tage en af de mange fine uddannelser, man efterhånden kan tage i Kalundborg.

Mette Brünnich Meier, Raklev Skole

Del