I Viskinge Børnehjem samledes søskendeflokke

Historien om hvordan livet var for børnene på Viskinge Børnehjem, der nu skal rives ned og give plads til den nye motorvej.

I Viskinge Børnehjem samledes søskendeflokke
Foto: Jens Nielsen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Børnehjemmet åbnede i 1951, og den lokale presse var begejstret. Det var nogle af børnene ikke.

2. april 1951 stod der i Holbæk Amts Venstreblad en begejstret artikel om Viskinge Børnehjem, hvor børnene var begyndt at flytte ind.

Under overskriften ”I Viskinge Børnehjem samles adskilte søskendeflokke”, står der, at børnene får en ny mor, som de er glade for.

Den største søskendeflok var på seks børn, andre på fem eller fire.

Disse søskende havde tidligere været spredt på forskellige optagelseshjem og er ifølge avisen lykkelige for at være sammen igen.

Videre står der i artiklen:

Samtidig får børnene en ny mor, som de er lykkelige for, og som til gengæld holder af dem.

Det er forstanderinden Gerda Houlberg Christiansen, som i hvert fald de små ganske spontant kalder ”mor”.

I artiklen bliver forstanderinden spurgt om hun har et specielt opdragelsessystem, og hun svarer, at det er umuligt, for børnene er jo så forskellige:

- Vi bruger ikke smæk, men jeg er alligevel modstander af, at man vil forbyde dette i skolerne og sagtens senere i børnehjemmene. Vi har ikke noget spanskrør, men et lille klap bagi engang i mellem kan være nødvendigt, og det må man selv have lov at skønne om, ligesom forældre har det.

Så vidt Gerda Houlberg Christiansen dengang i 1951.

Slået med spanskrør

Nogle af børnene på børnehjemmet kan næppe genkende den beskrivelse. Det vidner beskrivelser om børnehjemmet, set fra børnenes side om.

I Dagbladet Informations serie om anbragte børn, fortæller en pige, at indtil hun fyldte seks år, tvang forstanderinden hende til at sove i sin seng. ”Jeg kan huske, at det var når hun var fuld, det skete. Jeg kan huske, at hun kommer og henter mig og lægger mig over i hendes seng”.

Andre fortæller på facebook om afstraffelser med spanskrør, og om at børnene der blev slået, skreg, så det kunne høres gennem det meste af huset.

En af drengene fra dengang skriver under overskriften ”Erindring fra en fortrængt barndom”, at han var fire år, da han blev anbragt på børnehjemmet sammen med sin lillesøster og storebror. Børnenes mormor overtog forældremyndigheden over den ældste og fik ham i sikkerhed, som lillebror beskriver. Flytningen fik han og hans søster ikke at vide, før den var sket, og begge børnene var meget chokerede over, at deres storebror pludselig var flyttet.

For at føle lidt tryghed suttede han på sin tommelfinger, når han var kommet i seng. Det blev opdaget af plejemor, som gav ham en lang strømpe på hånden sat fast med sikkerhedsnåle oppe på skulderen af hans pyjamas, så var det slut med tryghedsfølelsen.

Forstanderinden, der nu for længst er død, sad både i menighedsråd og kommunalbestyrelse, så det havde ikke været nemt for et børnehjemsbarn at komme igennem med klager.

Viskinge Børnehjem viger for motorvejen

Del