I verdens brændpunkter

Publikum tages bl.a. med på en rejse verden over, for at høre om de historiske begivenheder, som Poul Erik Skammelsen har befundet sig i.

I verdens brændpunkter
Poul Erik Skammelsen holder foredrag om sit speciale - USA og sin tid som journalist rundt i verden.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Nu kan man komme og høre Poul Erik Skammelsen fra TV2 fortælle om verdens brændpunkter. 

Poul Erik Skammelsen holder foredrag om sit speciale - USA og sin tid som journalist rundt i verden. Mange har set Poul Erik Skammelsen som korrespondent ved verdens brændpunkter og som fast studievært på bl.a. 22 Nyhederne på TV2, hvor han har været ansat siden 1988. Han har desuden været fast udenrigskorrespondent i bl.a. Prag, Moskva og Washington. Poul Erik Skammelsen er i øvrigt også meget aktiv på de sociale medier under navnet 22Skammelsen. 

Publikum tages med på en rejse verden over, for at høre om de historiske begivenheder, som Poul Erik Skammelsen har befundet sig i – fx massakren på Den Himmelske Fredsplads i Peking, terrorangrebet 9/11, nedrivningen af Berlinmuren, tsunamier m.m. Alt dette og meget mere fortæller Poul Erik Skammelsen om i sit foredrag. 

Poul Erik Skammelsen er tidligere korrespondent i USA og har været med til at dække de seneste syv præsidentvalg. Valget af Donald Trump var for mange i Danmark et chok, da valget af ham som præsident måske vil betyde en stor omvæltning for mange, herunder Danmark. Alle disse tanker dykkes der ned i under dette foredrag. 

Foredraget foregår tirsdag den 4. marts kl.19-21 i Aktivitetscenter Svebølle. Arrangementet er et samarbejde mellem Svebølle Biblioteksgruppe, Biblioteksklubben og Kalundborg Biblioteker. 

Del