Hvordan bliver psykologbehandling bedst?

Hvordan bliver psykologbehandling bedst?

Psykologer bliver fra 1. januar 2026 sundhedsautoriserede ligesom f.eks. læger og andre sundhedspersoner, det betyder også at autorisation og tilsyn af psykologer bliver flyttet fra Social- og Boligministeriet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Regionerne overtager med den nye Sundhedsreform ansvaret for behandling af unge mellem 18 og 25 år med angst og depression, men de patienter som henvises fra egen læge til behandling hos en psykolog, har ofte ikke kun én lidelse - eller én udfordring.

De er ofte plaget af både psykiske udfordringer, somatiske sygdomme, misbrug, manglende job og ingen uddannelse, og er derfor i kontakt med rigtig mange forskellige behandlere, sagsbehandler(e) og jobcenter - og det skal de håndtere samtidig med deres sygdomme og måske et misbrug.

Det hele handler om patienten:

Hvad skal vi som behandlere og politikere være særlig opmærksomme på ift disse patienter i den kommende Sundhedsreform, så vi hjælper dem det hele handler om - patienterne - bedst muligt? Det tog jeg en snak med Psykolog Pia Hedegaard om.

Pia pointerer, at det er bedst for borgere med alle disse udfordringer, at psykologer og privatpraktiserende psykiatere arbejder dér hvor borgerne bor, for en borger som er så hårdt ramt, har svært ved at rejse langt efter nødvendig hjælp. Det nytter altså ikke at samle flere specialer i et større hus!

Hvordan gør vi det så bedst?

• Regionen skal være bevidst om hvilken kompleks målgruppe vi får ansvaret for, og de ofte meget komplekse forløb som disse meget sårbare borgerne har.
• Der skal være kort afstand til behandlerne, så borgerne ikke skal rejse langt, for det er der ofte ikke overskud til, og i værste fald afslutter borgeren behandlingen før tid.
• Psykologer, læger og psykiatere skal blive bedre til at favne bredt og mødes om borgerens samlede behov, og så at sige arbejde mere “vandret” end i “siloer” f.eks. ved:
• Konference mellem psykiater og psykolog ved udskrivelsen.
• Konference mellem praktiserende læge og psykolog ved behov.
• Den nuværende overenskomst som psykologer har nu, giver adgang til honorar hvis en læge beder om en udtalelse, men ikke hvis det er psykologen selv, som vurderer at der er behov for at kommunikere med læge/psykiater. Det må tages op ved næste overenskomstforhandling.

Brobyggere:

Pia Hedegaard foreslår en 5-årig periode hvor Regionen uddanner og ansætter såkaldte brobyggere, som skal bygge bro mellem de forskellige specialer, så Region Østdanmark har tid til at forberede sig på de nye arbejdsgange vi får med den nye Sundhedsreform. Pia ser ikke noget problem i at benytte frivillige sundhedspersoner, ligesom de gør i f.eks. Køge, men hun pointerer at det skal være et stabilt tilbud, hvor borgerne har den samme person som brobygger gennem hele forløbet, da disse sårbare borgere i forvejen skal forholde sig til mange forskellige mennesker og oplever ofte skift i Jobcenter og sagsbehandlere.

Brobyggerne kan følge borgere som har svært ved at komme ud af hjemmet og kan være den mere direkte kommunikation mellem psykologen og de øvrige behandlere, jobcenter, sagsbehandlere.

Frivillige brobyggere:

Brobyggere gennem “Social Sundhed” (https://socialsundhed.org/blivbrobygger/) kan tilbyde støtte og følgeskab til sundhedsvæsenet, foreningslivet og fællesskab. Brobyggere gennem “Social Sundhed” er frivillige, og uddannede Sundheds- og socialfagligt studerende eller erfarne sundhedsfaglige.

Vi skal turde tænke mennesket før systemet:

Ja, det kommer til at koste noget, men jo tidligere og jo bedre vi kan hjælpe det enkelte menneske, jo bedre er det for dem selv, for familien og også for samfundet.

Kirsten Rask, Kandidat til Regionsrådet (A) og Kalundborg Kommune og Pia Hedegaard, aut. Psykolog og specialist.