Hvor er politikerne?

"Men at medlemmer af kommunalbestyrelsen og de politiske overhovedet ikke reagerer på de godt 20 læserindlæg og artikler der har været i de lokale medier..."

Hvor er politikerne?
Læserbrev: Hvor er politikerne?
Jeg synes at kommunalbestyrelsen skal roses for den nye Vesthavn og det er dejligt at se hvorledes folk dagligt ligefrem flokkes dernede og gæstesejlerne allerede nu benytter havnen som ligger tæt på byen når man vil besøge Højbyen,  forretningerne og restauranterne i gågaden.
Men at medlemmer af kommunalbestyrelsen og de politiske overhovedet ikke reagerer på de godt 20 læserindlæg og artikler der har været i de lokale medier føler jeg er et brud på det højt besugne nær og lokaldemokrati der i hvertfald inden valgene, har en høj prioritet hos de kandidater partierne opstiller?
Det at blive folkevalgt af borgerne er en tillid fra vælgerne, og man må vel forvente at en sag om et bibliotek på en populær havnefront som har skabt en del debat,-burde medfører at medlemmer, eller deres partier gider at svare borgerne, alt andet er en groft nedvurdering af kommunens borgere - så er det sagt.
For en månedstid siden arrangerede jeg en tur for for nogle ældre søfolk der har sejlet på verdenshavene og senere i færgefarten, vi besøgte Det Maritime Værksted, Kalundborg Søfartsmuseum, mødtes med havnedirektør, Bent Rasmussen og sluttede på Gis med langbølgesendere som i sin tid sendte til søfolk der sejlede på verdenshavene, hvor Jens Seeberg fortalte om dens historie. Da vi var færdige var gutterne godt nok imponeret over Kalundborgs udvikling som jo startede i vikingetiden, har været færgeby med 7 færger, nu med anløb af ca. 500 skibe årligt - en af Danmarks største havne, nu også med med besøg af cruisere og en opstart på containerhavn.
De var ærlig talt imponeret over havnens fremdrift og kunne godt se ideen i at bevare havnefronten med noget der er havne-realiteret, i forvejen er marineforeningen placeret tæt på, Vesthavnens Bådelaug, Asgers Fisk, Det Maritime Værksted og et Søfartsmuseum ville passe godt ind i området.
I mine unge dage ville jeg da have rejst en sådan sag til debat i kommunalbestyrelse, så befolkningen/ vælgerne kunne høre hvad de forskellige partier står for og - ikke mindst- deres argumenter for et bibliotek med udsigt til havnen, fjorden, skibene fremfor noget der er havnerelateret?
Så skal jeg undlade at skrive om at mange af kommunens pensionister her frivilligt arbejder for at skabe noget historie om havens historie og ikke ligefrem betegnes som en ældrebyrde, men stiller deres viden og gratis arbejdskraft til rådighed til gavn for kommunens borgere.
Tommy Dinesen, Præstegade 9, Kalundborg

Del