Hvor bliver demokratiet af?

Hvor bliver demokratiet af?

Læserbrev: Hvor bliver demokratiet af ?

Hvor bliver demokratiet af ?

I tre år har planen om Club Røs, et gigantisk feriecenter på Røsnæs, spøgt i kulissen. Der er sket meget i disse år, så som borgermøder, dannelsen af en gruppe, der arbejder mod oprettelsen af Club Røs, en høringsperiode, der startede den 20. 12. 2023 og varede i kun otte uger. Folk på Røsnæs fik travlt med at skrive såkaldte høringssvar, der oftest er stærkt kritiske overfor projektet. Men hvorfor så forhastet, når der nu er gået 10 måneder uden en reaktion på høringssvarene. Hvor er vores høringssvar blevet af?  Politikerne i kommunalbestyrelsen har ikke set dem, som man kunne høre ved kommunalbestyrelsesmøde den 18. december. Er det meningen med en høring? Politikkerne skal vel kunne se, hvad borgerne mener. Er det demokratisk at det kun er administrationen, der skal se svarene?

                                                                                                                                              I høringsperioden har Advokat Louise Faber på gruppens vegne indsendt en klage til Plan- og Landdistriktsstyrelsen over Kalundborg Kommunes miljø -screeningsafgørelse, som kort sagt er fuld af mangler og fejl. Den klage er også gået under radaren og en rykker for svar har heller ikke hjulpet.                                                                                                                                                                            Desuden har Plan- og Landdistriktsstyrelsen på vegne af Miljøstyrelsen fremsat indsigelser mod en ferie -og fritidscenter på Røsnæs. Og den kunne Kalundborg Kommune ikke bare sylte. Her har man valgt en anden taktik. Man prøver at barbere projektet, så det kan blive spiseligt. Aktindsigten viser, at der blev holdt møder mellem styrelsen og kommunens administration, hvor man f.eks. vil sænke bygningshøjden fra 10 til 9 m, bygge kun 80 feriehuse i stedet fra 90 og reducere projektet fra to til én sportshal. Men læser man begrundelsen for indsigelsen fra styrelserne, er planområdet i sin helhed omfattet af nationale landskabsinteresser og at en Club Røs ikke er foreneligt med de nationale landskabelige og geologiske værdier i det karakteristiske og oplevelsesrige landskab på Røsnæs.

Hvor længe skal vi vente på, at Kommunen tager indsigelser fra borger og styrelser alvorligt, tager stilling til dem, og lader dem se dagslyset i stedet for bare løbende at ændre projektet, så man håber, det glider igennem.

Barbara Wilken

Røsnæsvej 241

Del