Hvad vil borgmesteren egentlig med Kalundborg?
Den 18. november 2025 var der kommunalvalg – også i Kalundborg.
Allerede inden stemmerne var talt færdig, gik borgmester Martin Damm på live tv og fremviste stolt sin konstituering med Kalundborglisten, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.
Det så planlagt ud. Det lød sikkert. Det virkede afklaret.
Men siden viste det sig, at Det Konservative Folkeparti slet ikke kom i byrådet – og at den ene af de to fra Danmarksdemokraterne ikke var villig til at støtte Martin Damm som borgmester. Ikke ligefrem imponerende styr på egne rækker.
Nu er der gået mere end tre måneder.
Oppositionen tæller 13 ud af 27 medlemmer. Og vi har stadig ikke set en konstitueringsaftale. Ingen samlet plan. Ingen prioriteringsliste. Ingen retning for de næste fire år.
Hvad er det de 14 i konstitueringen vil?
Eller rettere: Hvad er det Martin Damm vil?
Der blev givet mange løfter i valgkampen. Nu er det tid til at levere.
Leverer man på:
- Sundhed?
- Folkeskolerne?
- Ældreområdet?
- Natur og klimasikring?
- Kultur og fritid?
Eller var det bare ord?
Man kunne jo starte med at skrive ambitionerne ned. Måske endda i bulletpoints. Så vi i oppositionen slipper for at gætte – eller spilde tiden med igen at hoppe fra “tue til tue”, uden retning og uden helhedsplan.
For det kan vel ikke være meningen, at Kalundborg bare skal fortsætte uforandret de næste fire år?
-
Skal vi renovere folkeskoler, der er ved at falde fra hinanden?
-
Skal vi have døgnåbne institutioner?
-
Skal vi etablere det friplejehjem, vi mangler?
-
Skal kultur- og fritidslivet opprioriteres?
-
Skal vi arbejde frem mod et stort stadion?
-
Skal vi løfte forholdene i vores sportshaller?
-
Og?
-
Og?
Og vigtigst:
Hvad vil I gøre ved, at befolkningstallet falder, og at mange af dem, der får arbejde i Kalundborg, vælger at bosætte sig i Slagelse eller Holbæk i stedet?
Hvad vil I gøre ved, at befolkningstallet falder, og at mange af dem, der får arbejde i Kalundborg, vælger at bosætte sig i Slagelse eller Holbæk i stedet?
Det er ikke små spørgsmål. Det er afgørende valg for kommunens fremtid.
Vi i oppositionen venter stadig.
Men vi er klar til at trække Kalundborg i en anden retning – med åbenhed, klare prioriteringer og reel handling.
Spørgsmålet er bare:
Hvad vil konstitueringen egentlig?
Hvad vil konstitueringen egentlig?
Helle Laursen Petersen & Peter Nielsen, kommunalbestyrelsesmedlemmer, Liberal Alliance, Kalundborg.