Hund reddet ud fra brand i lejlighed
I lejligheden var der ild i en dyne som brandfolkene hurtigt fik slukket og båret udenfor.

Af Jens Nielsen
En hund blev reddet ud af en lejlighed mandag formiddag da der var gået ild i en dyne.
Vestsjællands Brandvæsen blev mandag fpormiddag kl. 09.46 kaldt til branbd i lejlighed på Gl. Skolevej i Høng.
En nabo kunne se, at der kom røg ud ad et vindue på førstesal og slog derfor alarm. Den første af politiets patruljer der kom frem sparkede døren ind og fik reddet en hund ud som var alene hjemme.
I lejligheden var der ild i en dyne som brandfolkene hurtigt fik slukket og båret udenfor.
Hvorfor der var gået ild i dynen skal politiet nu undersøge.
Hunden som blev reddet ud er ikke kommet noget til.