Historisk lave tal for udredning i børnepsykiatrien
Ifølge loven har børn og unge ret til at blive udredt inden for 30 dage. I praksis var den gennemsnitlige ventetid sidste år dog 163 dage.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Kun 16 procent af børn og unge, der havde brug for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien, blev udredt til tiden i 2025. Det viser nye tal fra Sundhedsdatabanken, offentliggjort fredag morgen.
Ifølge loven har børn og unge ret til at blive udredt inden for 30 dage. I praksis var den gennemsnitlige ventetid sidste år dog 163 dage. I 2024 var ventetiden 146 dage, og dengang blev 22 procent udredt inden for fristen.
“Det er svært at blive ved med at se så ringe tal. Hver eneste dag er der børn og unge i Danmark, som ikke kommer i skole, som isolerer sig og glider længere væk fra det liv, de havde. De og deres familier venter desperat på at få svar og ikke mindst hjælp,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Store regionale forskelle
Tallene viser også store forskelle mellem regionerne. I Region Midtjylland blev kun 8 procent af børnene udredt til tiden. I Region Sjælland er tallet 14 procent, mens det i Region Hovedstaden er 18 procent. Region Syddanmark ligger på 21 procent, og i Region Nordjylland – som klarer sig bedst – bliver 23 procent udredt inden for fristen. Selv i den bedst præsterende region må 77 procent af børnene vente længere end loven foreskriver.
Uvished rammer familier hårdt
Ifølge Psykiatrifonden har ventetiden store konsekvenser for både børn og familier. En undersøgelse blandt forældre til børn med psykiske vanskeligheder viser, at 84 procent oplever alvorlige følgevirkninger af barnets situation og manglen på hjælp.
Det kan blandt andet føre til brud og skilsmisser, økonomiske problemer, belastningsreaktioner eller tab af arbejde.
“Imens går børneliv i stå, og familier går i stykker. Det ved vi,” siger Marianne Skjold.
Ny rettighed trådte i kraft i januar
Fra 1. januar i år har børn og unge fået en ny ret til udredning og behandling inden for 60 dage. Det betyder, at både udredning skal være afsluttet, og eventuel behandling skal være sat i gang inden for fristen. De første tal for ordningen forventes offentliggjort i juni.
“Den nye rettighed kan blive et fremskridt, men vi skal følge tæt, om børn faktisk får hjælp hurtigere. Vi håber, at den nye rettighed frigør tid til at få flere igennem. Den rummer også muligheden for at sætte behandling i gang allerede under udredning. Vi havde gerne set, at det var et krav, men vi håber, at det sker i mange tilfælde,” siger Marianne Skjold.
Behandling under udredning kan eksempelvis være kognitiv adfærdsterapi, som har dokumenteret effekt på flere psykiske sygdomme og tilstande.
“Det kan styrke børn og unges mulighed for at få det bedre hurtigt og komme tilbage til et liv med skole, venner og familie, frem for som i dag at blive overladt til ingenting,” siger hun.
Mange henvisninger bliver afvist
Samtidig viser tal for afviste henvisninger fra sidste år, at næsten hvert tredje barn, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien, bliver afvist. Det svarer til omkring 8000 børn.
Ifølge Psykiatrifonden efterlader det mange familier i en vanskelig situation, hvor barnet kan have for store problemer til kommunal hjælp, men ikke får adgang til specialiseret behandling.
“Med andre ord bliver døren lukket allerede, før børnene når frem. Samtidig vurderer kommunerne, at mange af børnene har for tunge problemer til, at de kan hjælpe dem der. Så de er for raske til det ene og for syge til det andet. Det er en fuldstændig urimelig og umulig situation at sætte familier og deres børn i,” siger Marianne Skjold.
Investeringer skal øge kapaciteten
Med den tiårige plan for psykiatrien fra maj 2025 blev der afsat omkring 280 millioner kroner til at øge kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ifølge Psykiatrifonden er investeringerne nødvendige, men problemerne kan ikke løses hurtigt.
”De store investeringer er nødvendige, men de løser ikke problemerne fra den ene dag til den anden. Derfor må vi gøre alt, hvad vi kan, for de børn og unge, der står og venter lige nu,” siger Marianne Skjold.
Hun peger blandt andet på midlertidige løsninger i ventetiden, som for eksempel at lade voksenpsykiatere hjælpe nogle af de ældste børn og unge i en forsøgsordning i Region Hovedstaden. Samtidig efterlyser Psykiatrifonden flere langsigtede psykiatriplaner.
“Selv om det er valgkamp lige nu, og der er mange løfter og udspil i luften, så tror jeg på, at alle politikere kan se, at vi kun lige er gået i gang med at stabilisere psykiatrien. Når det er gjort, skal vi bygge op og udvikle, og det kan vi kun med flere midler og flere planer,” siger Marianne Skjold.