Har Kalundborg råd til at miste sine unge?

Har Kalundborg råd til at miste sine unge?

Som mor til to unge mennesker og borger i Kalundborg er jeg oprigtigt bekymret over udviklingen på boligmarkedet i vores by.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg synes, det er positivt, at der bliver bygget nye boliger og studieboliger i Kalundborg. Byen har brug for udvikling, og det er fantastisk, at der er interesse for at skabe flere uddannelsesmuligheder og tiltrække unge mennesker til byen.

Men samtidig sidder jeg med en bekymring, som jeg synes, vi er nødt til at tage alvorligt.

Hvem er det egentlig, vi bygger boliger til?

De nye studieboliger, der er under opførelse på Rynkevangen i Kalundborg, har ifølge oplysninger en husleje på omkring 5.250-5.500 kroner om måneden plus forbrug. Det er efter min mening en meget høj husleje for studerende, som i mange tilfælde skal leve af SU.

Men det handler ikke kun om studieboliger. For hvad er det, der generelt sker med lejeboligmarkedet i Kalundborg? Huslejerne i Kalundborg er steget markant, og det bliver sværere og sværere for almindelige mennesker at finde en lejebolig, de faktisk har råd til. Det gælder både unge, enlige, børnefamilier og mennesker med helt almindelige indkomster.

Som mor til unge mennesker kan jeg ikke lade være med at tænke på den generation, der skal forme Kalundborg i fremtiden. Hvad sker der, når vores unge gerne vil flytte hjemmefra, men samtidig ønsker at blive i Kalundborg, tage en uddannelse eller finde deres første job – og ikke kan finde en bolig, de har råd til?

Ikke alle unge har forældre, der kan hjælpe økonomisk med flere tusinde kroner hver måned. Ikke alle har mulighed for at arbejde mange timer ved siden af et studie for at få økonomien til at hænge sammen. Jeg synes, det er bekymrende, hvis det fremover bliver sådan, at unge kun kan flytte til eller blive boende i Kalundborg, hvis deres forældre har råd til at betale huslejen. Jeg mener ikke, at alle boliger skal være billige. Selvfølgelig skal der være plads til forskellige boligtyper og forskellige økonomiske muligheder.

Men der skal også være plads til almindelige mennesker. Hvis Kalundborg ønsker at tiltrække unge, uddannelser, arbejdskraft og nye familier, så kræver det mere end arbejdspladser og nye bygninger. Det kræver også boliger, som mennesker rent faktisk har råd til at bo i.

Det nytter ikke meget at sige, at Kalundborg skal være en attraktiv kommune for unge, hvis de unge ikke har råd til at flytte hertil. Det nytter heller ikke meget at skabe arbejdspladser, hvis medarbejderne ikke kan finde en bolig, de kan betale.

Og det er heller ikke rimeligt, hvis de unge, der er født og opvokset i Kalundborg, bliver nødt til at flytte langt væk, fordi de ikke har råd til at blive boende i deres egen by. Jeg håber derfor, at vi som kommune og borgere vil begynde at se på boligudviklingen med andre øjne.

Vi har brug for:

• Flere betalelige almene boliger.
• Flere studieboliger med en husleje, der tager udgangspunkt i de studerendes økonomiske virkelighed.
• Boliger i forskellige størrelser og prisklasser.
• Et større fokus på, hvem der faktisk skal have mulighed for at bo i de boliger, vi bygger.
• En boligpolitik, der også tilgodeser unge, enlige og almindelige lønmodtagere – ikke kun dem med høje indkomster.

Jeg synes, vi skylder vores børn og unge at tænke længere frem. Hvilken by ønsker vi, at Kalundborg skal være om 10 eller 20 år? En by, hvor unge mennesker har mulighed for at uddanne sig, flytte hjemmefra, finde deres første job og stifte familie? Eller en by, hvor boligerne er så dyre, at man kun kan bo her, hvis man har en høj indkomst eller økonomisk hjælp hjemmefra?

Som mor ønsker jeg naturligvis, at mine børn skal have mulighed for at skabe deres eget liv. Men jeg ønsker også, at Kalundborg skal være et sted, hvor unge mennesker – uanset deres forældres økonomi – har mulighed for at bo, uddanne sig og blive en del af byens fremtid.

Derfor håber jeg, at der snart kommer en seriøs debat om boligpriser og huslejer i Kalundborg. For boligpolitik handler ikke kun om mursten, byggeprojekter og investeringer. Det handler om mennesker. Det handler om, hvem der har råd til at bo her.Og det handler i sidste ende om, hvilken fremtid vi ønsker for Kalundborg.

Lone Christina Ammundsen, Kalundborg.