Handicapområdet bløder!

Læserbrev: Handicapområdet bløder!

Kære Martin Damm, Kommunalbestyrelse, Centerleder for Det Sociale Voksenområde samt teamledere for Klostermosen, Trekløveret og Præstehaven.

Må jeg tage et par minutter af jeres tid?

Det er med stor bekymring, at jeg må konstatere, at kommunalbestyrelsen har vedtaget besparelser på handicapområdet på min. 5 millioner kr. på trods af advarende høringssvar fra Klostermosen, Trekløveret og Præstehavens pårørenderåd samt LEV Kalundborg.

Handicapområdet er allerede hårdt ramt i Kalundborg.

For endnu en gang at belyse situationen tager jeg udgangspunkt i min egen datters situation, som bor i Klostermosen. Jeg har hørt mange lignende eksempler fra de tre ovennævnte teams.

Gitte har Angelmann syndrom – en sjælden kromosomfejl, som udarter sig med svær psykisk og fysisk handicap. Udadtil er hun glad, smilende og kærlig – når hun er tryg – men når hun ikke er tryg, er hun desværre udadreagerende og slår og sparker på alt og alle indenfor rækkevidde.

Sidste år havde Klostermosen fået tilskud til et rådgivende forløb fra VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) leverer rådgivning på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISOs rådgivning bidrager til, at den specialiserede viden kommer til gavn dér, hvor behovet er.)

VISOs anbefalinger blev beskrevet til mindste minut af Gittes hverdag på rådgivningsmøderne og skrevet ned.

Gitte fik sidste år bevilget 32 timers ekstrahjælp om ugen fremadrettet af Kalundborg Kommune.

Hverdagen i Klostermosen er imidlertid helt anderledes!

I Hus 1, hvor Gitte bor, er der kun 1 medarbejder til husets borgere. Ekstrahjælpen på de 32 timer eksisterer ikke – i hvert fald ikke i Hus 1 - og har ikke gjort det siden sidste sommer. Når Gitte kommer fra ”arbejde” bliver hun sat på en stol ved spisebordet. Der bliver lagt et billedlotteri foran hende (hun har ikke forstand på, hvad det drejer sig om), og der bliver sat et æggeur på x-antal tid, som fortæller hende, at der skal hun blive siddende, indtil æggeuret ringer. Dette for at holde hende i ro, indtil eftermiddagskaffen serveres.

En del af de 32 timers ekstrahjælp skulle være brugt til en gåtur hver dag i stedet for æggeurstiden. Gitte har ild i rumpen og fysisk aktivitet gør hende rolig og glad.

Jeg skal lige indskyde, at hun for år tilbage havde 15 timers ledsagelse ud af huset. Disse ledsagertimer blev taget fra hende for et par år siden med begrundelsen, at en ledsager kun skulle fragte fra A til B og retur. Men da Gitte på turene havde behov for pædagogisk hjælp, blev ledsagerordningen taget fra hende. Ergo kommer hun i det daglige ikke ud af huset bortset fra arbejdet. Det vil sige ingen mulighed for handicapsvømning eller arrangementer og klubaftenener i Solsikken, som altid har krævet pædagogisk hjælp. Kun 1 dag til Sjællandsfestival om året kan det blive til.

Besparelsen på 5 mio kr. omfatter også en arbejdsfri dag. Så bliver der en dag ekstra om ugen til at sidde ved spisebordet og vente på, at æggeuret ringer!

Jeg har både direkte og via personalet i det seneste halve år forsøgt at få et statusmøde i stand med Klostermosens teamleder og kommunens bevillingsperson vedrørende opfølgning på VISOs rådgivning og Klostermosens daglige håndtering af denne. Intet svar – ingen reaktion fra teamlederen på hverken min eller personalets henvendelse. Der er larmende tavshed!

Hver gang jeg kommer i Klostermosen, er det nye personaleansigter, jeg ser. De gør alt, hvad de kan, men det er også nye personaleansigter for de sårbare borgere, som igen, igen skal forholde sig til nyt personale. Det er ikke i orden!

I sidste uge blev jeg af Gittes kontaktpædagog informeret om, at hun har opsagt sin stilling pr. 1. juni, da hun har fået et ønskejob indenfor handicapområdet i privat regi. Jeg ønsker hende held og lykke men græder over, at endnu en dygtig medarbejder med forstand på Gitte forlader Klostermosen.

Kære Martin Damm og Kommunalbestyrelse:

Hjertelig tillykke med de nye erhvervsvirksomheder i Kalundborg og med den kommende bebyggelse i Klosterparken. De vil givetvis udløse mange stemmer også til næste kommunalvalg. Desværre er det sådan, at når noget prioriteres op, må andet nødvendigvis prioriteres ned. Jeg er ked af, at I nedprioriterer handicapområdet. Ingen udvikling er afvikling. Handicapområdet bløder!

Eva Huniche

Stigsager 52C, Rørby