Han lever på kanten af retsplejeloven

René Dahl Andersen ved godt, hvor han kommer fra, og der er langt til det liv, han lever på kanten af retsplejeloven, blandt pushere i Istedgade og kriminelle i nogle af verdens hårdeste miljøer, men han trives, selvom han sommetider længes hjem.

Han lever på kanten af retsplejeloven
Svebølle Biblioteksgruppe og Kalundborg Biblioteker inviterer tidligere narkobetjent René Dahl Andersen indenfor.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Svebølle Biblioteksgruppe og Kalundborg Biblioteker inviterer tidligere narkobetjent René Dahl Andersen indenfor til en sprængfarlig og gribende aften, fyldt med medrivende beretninger fra den kriminelle skyggeverden.

Torsdag den 1. februar har man igen muligheden for at opleve René Dahl Andersen. Han har været på besøg tidligere, men der er stadig noget, han ikke har fortalt. Det gør han i foredraget ’Hærdet 2.0’, hvor ”bonderøven bliver betjent med byen i blodet”.

René Dahl Andersen er helt sin egn. Han er født og opvokset i en lille nordjysk by, hvor der var masser af tid til familieliv. Efter han flyttede til København og bliver narkobetjent i byens mest rå gader, blev hverdagen og tiden forståeligt en anden. René Dahl Andersen ved godt, hvor han kommer fra, og der er langt til det liv, han lever på kanten af retsplejeloven, blandt pushere i Istedgade og kriminelle i nogle af verdens hårdeste miljøer, men han trives, selvom han sommetider længes hjem.

I foredraget, der tager udgangspunkt i René Dahl Andersens anden bog ’Helhjertet’, fortæller han om den, han var, og det han blev til. René Dahl Andersen fortæller historier fra gaden; der er flere endnu – og så tager han os med ind i de relationer, der opstår mellem mennesker – aparte venskaber mellem betjenten og pusheren, der har noget at skulle have sagt. Foredraget er en ærlig udlægning fra bonderøven, der blev betjent; hærdet, men helhjertet.

Lyder det som et foredrag, man kunne tænke sig at deltage i, kan billetterne købes via Bibliotekets hjemmeside www.kauldborgbib.dk under ”Det sker” eller hos personalet i biblioteksafdelingernes betjente åbningstid.

Arrangementet foregår den 1. februar på Svebølle Kvik Bibliotek i Aktivitetscenteret i Svebølle kl. 19-21. Arrangementet sker i samarbejde med Svebølle Biblioteksgruppe. Er man endnu ikke medlem af Biblioteksklubben, kan man tilmelde sig og læse mere her: www.kalundborgbib.dk/klub

Del