Giv vild natur mere plads

Læserbrev: Giv vild natur mere plads

Den er gal med biodiversiteten. Vi står midt i en stadig tiltagende krise, hvor arter uddør hurtigere og hurtigere lige for øjnene af os. Naturen forarmes konstant. Variationen i den levende natur skranter slemt og selv på vores bedste lokaliteter er antallet af arter katastrofal lille – noget som får økosystemerne til at kollapse.

Hvis klima- og biodiversitetskrisen skal vendes har naturen akut brug for én ting - plads, plads og mere plads. Naturnationalparker er planlagt over hele landet på statsejede arealer. Desværre er der ikke for nuværende planer om en statslig naturnationalpark i Kalundborg kommune. Nogen vil så hævde, vi har da Naturpark Åmosen, kan den ikke ’forfremmes’ til naturnationalpark? Dette er en udemærket ide, men da jorden er privatejet, og alt skal ske på frivillig basis, så har det endog meget lange udsigter.  Statslige arealer er langt nemmere at gå til.

Alligevel er noget positivt for naturen på vej i området omkring Åmosen. Kattrup Vildnis, et privat projekt som kan give et tiltrængt og nødvendigt bidrag med at give naturen mere plads. Der arbejdes med planer om, at give naturen plads til at udfolde sig som natur - på 900 ha. Størrelsen svarer til en af de mindre naturnationalparker i Danmark. Et fremsynet privat initiativ taget af ejerne på Kattrup gods Iben og Anders Møller. De har samlet en gruppe kyndige omkring sig, og er nu godt i gang med den konkrette udformning af Kattrup Vildnis samt indhentning af de nødvendige tilladelser.

Artsrigdom – naturens forarmelse skal stoppes

Lades områder urørt indfinder en vildere natur sig måske af sig selv – men det tager meget lang tid. Hvis Kattrup Vildnis skal lykkes skal naturen hjælpes på vej. Den naturlige hydrologi skal genetableres ved at kaste grøfter til. Skoven skal udvikle sig som urørt naturskov og ikke driftes som produktionsskov. Landbrugsdriften skal ophøre, og der skal måske etableres lysninger i skoven. Skal det sikres, at de 900 ha ikke skal springe i skov eller drukne i førne – et tykt vissent monotont græslag – så skal der skabes rammer og levebetingelser for de store græssere.

Store græssere såsom Elg og Vildheste skal vedligeholde de lysåbne områder og skabe forudsætningerne for, at de naturlige processer kan genetableres. Sollyset vil aktivere frøbanken i jorden og blomstertæppet vil brede sig i de lysåbne områder. Blomster, nektar og pollen tiltrækker insekter – fuglene, der lever af insekter og larver, følger trop. Små pattedyr ædes af større pattedyr. Dyrenes efterladenskaber giver livsbetingelser for masser af biller og svampe. Fødekæden forbliver intakt, når naturen får lov til at udfolde sig som natur uden fjernelse af led i fødekæden.

Ganske langsomt vil naturen tage over og en mangfoldighed af flora og fauna brede sig. Måske er vi heldige og kan bidrage til at nogle af de rødlistede arter såsom vores dagsommerfugle får gunstige betingelser og sikres overlevelse.

Vildere natur bag hegn en del af løsningen

Et projekt af den størrelsesorden som Kattrup Vildnis får, kan ikke undgå at påvirke det omliggende lokalsamfund. De store græssere skal holdes bag hegn, så de kan varetage deres funktion i økosystemet. Et areal på 900 ha giver gode muligheder for at dyrene kan færdes ugeneret af mennesker og leve et naturligt liv. Dyrene skal selvfølgelig være under tilsyn ligesom dyrene i naturnationalparkerne er det. Samme betingelser. Det betyder også, at dyrene som udgangspunkt ikke skal fodres om vinteren. Dyrene må ikke opfatte mennesker foderautomater. Når dyrene ikke fodres, så vil de heller ikke vil være interesserede i nærkontakt med mennesker. Vilde dyr fodres ikke, men tvinges til at spise det, som de ellers ville gå udenom, såfremt de blev fodret.

Som vi forstår det, så hindres offentligheden ikke adgang til Kattrup Vildnis – alle er velkomne til fortsat at færdes på stierne som i dag. Kattrup Vildnis hegnes så bl.a. de store græssere ikke forvolder skade på omkringliggende dyrkede marker. Det er klart, at når man bevæger sig ind i et område med levende løsgående dyr, så skal man færdes på dyrenes og naturens præmisser. 

De to offentlige veje igennem Kattrup Vildnis, projekteres ilagt færiste, som kendes fra Vesterlyng. Fire færiste i alt på Hallebyorevej og på Kattrupvej. Vil man ikke passere færistene, er det muligt at benytte det omliggende vejnet.

Vild natur er et stort trækplaster

Erfaringer viser, at det især i begyndelsen af de lokale naboer vil opleves som nyt, anderledes og måske ligefrem generende. Men erfaringerne fra andre lande viser, at nærområdet hurtigt vænner sig til de nye forhold og bliver glade for det. Vildhestene på Langeland er øens største turistmagnet ligesom Bisonerne på Bornholm er Bornholms næststørste turistattraktion kun overgået af Hammershus ruiner. Lille Vildmose er Danmarks største vildmark med bl.a. elge, kronhjorte, bison, ørne og vildsvin. Lille Vildmose området gæstes af op mod 200.000 om året. Vild natur er højt skattet og eftertragtet.

Nu er muligheden for et større sammenhængende område med plads til mere vild natur i Vestsjælland indenfor rækkevidde med etablering af Kattrup Vildnis. Politikerne i Kalundborg kommune har tidligere udtrykt opbakning til projektet ligesom Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg afdeling hilser udsigten til det store afgræsningsprojekt velkomment.

Susanne Ladefoged, Danmarks Naturfredningsforening