Genoplev mad fra en svunden tid

Nu kan må genopleve mad fra en svunden tid.

Genoplev mad fra en svunden tid
På opfordring fra et par af husets borgere prøver personalet i Medborgerhuset i Kalundborg derfor nu en noget anderledes menuplan. Her daglig leder af Medborgerhuset Marianne Madsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Nu kan må genopleve mad fra en svunden tid med opskrifter både fra den jævne og finere madlavning i perioden 1890-1925.

Kalundborg Sociale Medborgerhus har nogle få gange, i husets snart 40-årig historie, haft emneuger med mad. Bl.a. egnsretter, mad med opskrifter fra Folkekøkkenet i Kalundborg ca. 1920 samt mad med opskrifter fra Kalundborg Svineslagteri, anno 1925. På opfordring fra et par af husets borgere prøver personalet i Medborgerhuset i Kalundborg derfor nu en noget anderledes menuplan.

Har allieret sig med flere lokale kræfter

Hver dag i uge 20 vil der derfor være anderledes mad at smage fra køkkenet. Derudover Har medborgerhuset allieret sign med flere lokale kræfter, der kigger forbi.

”Vi har allieret os med Kalundborg Lokalarkiv som, i Medborgerhuset, vil vise en plancheudstilling om Kalundborg by fra den periode. Og mandag den 12. maj kl. 13 vil formanden fra Kalundborg Lokalarkiv, Mogens Hansen, fortælle om den historiske bygning, der i dag rummer det Sociale Medborgerhus,” fortæller leder af Kalundborg sociale Medborgerhus, Marianne Madsen.

Tirsdag den 13. maj kl. 10.30 markeres ugen med en reception, hvor borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm, vil knytte et par ord til begivenheden. Til receptionen vil personalet i Det sociale Medborgerhus være iført serveringstøj fra den periode, alt imens de serverer kaffe og kakao med gammeldags kager, kandis m.m.

Foredrag om Henckel, måltider og skibsværft

Kaj Buch Jensen vil samtidig onsdag den 14. maj, kl. 13 holde et foredrag om Henckel og måltider samt fortælle anekdoter fra åbningen af skibsværftet.

”Historiker og tidligere borgmester, Kaj Buch Jensen, der har skrevet bogen om Valdemar Henckel, der bl.a. omhandler skibsværftet i Kalundborg, har været en uvurderlig hjælp med opskrifter m.m.,” siger Marianne Madsen.

Lørdag den 17. maj giver medborgerhuset deres bud på en variation af, hvad de spiste til indvielsen af skibsværftet i 1918. Det var i øvrigt Fru Henckel, der planlagde menuen i sin tid.

Del