Gedin rock i forsamlingshuset

Bandet har spillet land og rige rundt med et brag af et rockshow til alt fra mindre spillesteder til opvarmning for Jesper Binzer.

Gedin rock i forsamlingshuset
Almost Quo leverer Status Quo rocken med den energi, indlevelse og fest, som musikken fortjener.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Almost Quo leverer Status Quo rocken med den energi, indlevelse og fest, som musikken fortjener. Bandet har spillet land og rige rundt med et brag af et rockshow til alt fra mindre spillesteder til opvarmning for Jesper Binzer.

Nu kan man glæde sig til at synge med på klassikere som "In the Army Now", "Rocking All Over the World", "Whatever You Want", "Paper Plane", "What you’re Proposin’" + mange mange flere af de udødelige hits, som Quo igennem snart sekd årtier har leveret. 

Leverer altid gedin rock

Almost Quo har eksisteret siden 2018, hvor de startede som en kvartet. Sidenhen blev 4 til 5, og keyboard er nu en fast del af bandets lyd (ligesom originalerne). Uanset scenens størrelse, leverer Almost Quo et unikt og energisk rockshow hver gang, og med den helt rigtige lyd, som ægte Quo fans kender og elsker. 

Koncerten foregår i Eskebjerg Forsamlingshus fredag den 10. oktober fra kl. 20-24. Der vil være bar og pølsevogn fra kl. 19. Det er Eskebjerg Forsamlingshus i samarbejde med Liv I Forsamlingshusene, der står bag arrangementet.  

Billetter købes via https://www.eskebjerg-forsamlingshus.dk/eller https://www.place2book.com/da/sw2/sales/dzi3ur10oy  og ca. en måned inden arrangementet, kan billetter købes i Eskebjerg Brugs.

Læs mere via: www.kalundborglif.dk  

Del