Gad vide om jeg ved nok .... om lagring af CO2?

Læserbrev

Gad vide om jeg ved nok .... om lagring af CO2?

Regeringen har fremskredne planer om at lagre CO2 i den danske undergrund. Det er mit indtryk, at mange ved meget lidt om disse planer og konsekvenserne – også selvom de kan blive berørt af dem. Mange jeg taler med giver udtryk for overraskelse og ønske om at vide mere. Og jeg ved heller ikke om jeg ved nok. Her er noget af det jeg kan konstatere og som jeg tænker en del over:

- der er konkrete planer om at pumpe CO2 ned i undergrunden 3 steder i Vesterhavet og 5 steder på land. Et af de steder er hele den nord-østlige del af Kalundborg Kommune (området omgrænset af Saltbæk, Spangsbro, Kærby, Jorløse, Buerup, Tornved, Svinninge og Vindekilde). Dette område bliver af energistyrelsen benævnt ”Havnsøstrukturen”.

Der er allerede gennemført et statsligt udbud og 9 firmaer/konsortier har budt på opgaven – at fange, transportere og pumpe CO2 ned i undergrunden. Man kan endnu ikke få at vide hvilke firmaer der får hvilke områder.

Kommunalbestyrelsen i Kalundborg har lige fået en statusorientering om sagen, ligesom den har drøftet sagen på flere møder siden januar 2022. På møde d. 23. juni 2023 blev kommunens strategiske klimahandlingsplan vedtaget. Øverst af de 10 vigtigste handlinger står fangst og lagring af CO2 i undergrunden. Jeg husker ikke lige om der var en offentlig debat om det?

Den CO2 der skal lagres, skal bl.a. fanges fra industrianlæg og forbrændingsanlæg. Ikke bare fra Danmark, men også fra andre europæiske lande. CO2’en skal transporteres via lastbiler, skibe og rørledninger til de nævnte steder og injekseres/pumpes ca. 1000 meter ned i jorden. I løbet af 2024- 26 skal alt det gøres klart. Jeg tænker, at mange vil blive berørt af disse anlægsarbejder.

CO2’en skal være i undergrunden for altid og den kan ikke pumpes op igen. Firmaerne kan pumpe CO2 ned i 30 år eller indtil der ikke kan være mere og har derefter ansvaret i de efterfølgende 20 år. Herefter er det ingens eller vores alles (statens) ansvar.

CO2 er en gas der hverken kan lugtes eller smages, men i høj koncentration kan den bevirke kvælning. Den er tungere end luft og vil ved udslip udvide sig voldsomt, lægge sig i lavninger, dale, kældre osv. Gad vide om børn så vil indånde den hurtigere end voksne?

GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland) og energistyrelsen siger at lagring i undergrunden er sikker, men kan vist ikke give 100% garanti?

Udslip i forbindelse med rørbrud og opsivning gennem jordlag er vist forekommet?

Regeringen og bl.a. borgmesteren i Kalundborg regner med at der er tale om et guldæg især når der importeres CO2 fra andre lande.

Men lokalbefolkningen er usikre og utrygge: er det ikke farligt, er det ikke til gene, går det ikke ud over værdien på husene ovenpå CO2 lagrene? Og kan det i det hele taget betale sig – med tanke på at store anlægsarbejder i sig selv slipper meget CO2 ud og at disse anlægsarbejder er hundedyre (fangstanlæg, veje, skibe, havne, tusindvis af kilometer rør osv)?

Spørgsmålene er mange. Fx hvem har i grunden fordel af at CO2 pumpes ned i undergrunden?

Ja, klimaet skulle gerne have fordel af at CO2 fjernes fra atmosfæren, så temperaturstigningen mindskes. Men mon ikke olieproducenterne og de storforbrugende fossile industrianlæg har fordel af det? Så behøver de jo ikke at reducere deres CO2-udslip. Vi behøver ikke ændre adfærd, vi behøver ikke mindske vores forbrug af fossile brændstoffer... fordi CO2’en kan bare pumpes ned i jorden, hvor den blander sig med vandet der er der nede – og så bliver det jo til danskvand (siger lederen af GEUS)!

Staten binder svimlende summer i dette projekt eller denne teknologi – vist nok mindst 39 mia. kr. pt.. Gad vide om de mange penge ikke vil være bedre givet ud til tiltag og handlinger, vi ved virker? Der er mange, især i lokalområdet ved Havnsø, som tvivler på hele projektet og er begyndt at stille kritiske spørgsmål – og dem er der mange af. Fx har energistyrelsen styr på det hele og kan vi være trygge? Sporene fra Nordic Waste, Ceminova, Grindstedværket, Pfas, Kemetyl i Køge, norsk olieaffald i Agersø Sund, Proms kemisk fabrik osv. skræmmer. Og rørledninger og industrianlæg er sårbare for ikke venligtsindede. Tænk bare på Nordstrean 1 og 2.

Fangst og lagring af CO2 i undergrunden er vist i Danmark en ny og relativ uprøvet teknologi. Hvorfor skal den afprøves på steder hvor der bor mennesker? Det ser i øvrigt ud til at fredede områder og habitatområder er taget ud af arealet for lagringsmulighed, men ikke områder hvor der bor mennesker. Er det ikke en underlig prioritering? Er mennesker mindre værd end fredet natur?

Måske skulle man ud fra et forsigtighedsprincip beslutte, at lagring af CO2 ikke må ske hvor der bor mennesker – også selvom det måske er det billigste og nemmeste?

GEUS har selv udpeget mange mulige lagringsområder under havet. Måske er det dyrere? Men en dyrere løsning er måske i sidste end den bedste?

Ud fra det jeg ved pt, må den allerbedste løsning være at reducere CO2-udledningen ved kilden, altså gå den anden vej bl.a. via effektive afgifter på CO2-udledning, udtagning af landbrugsjord, skovrejsning, mere kollektiv trafik, mere vedvarende energi, elektrificering, fjernvarme osv. – altså en omfattende grøn omstilling.

Spørgsmålene er stadig mange – og jeg håber de giver anledning til refleksion og til at spørge ind til beslutningstagerne og tilhængerne af fangst og lagring af CO2 i undergrunden. Jeg vil også opfordre til at besøge Miljøforeningen Havnsø-Føllenslevs hjemmeside: miljohf.dk , hvor du kan læse meget mere.

Der er meget at tænke over og tage stilling til. Men gør det nu, for det hele går rigtigt hurtigt.

Jan Broholm, Rughaven 30 4593 Eskebjerg