Fra klasseværelser til fokusrum

Da eleverne på Svebølle Skoles 6., 7., 8., og 9. årgang mødte ind efter ferien, begyndte dagen ikke i traditionelle klasseværelser.

Fra klasseværelser til fokusrum
Dec traditionelle klasseværelse er hen over sommeren blevet omdannet til såkaldte fokusrum. Fotos: Kalundborg Kommune.

gitte@tv-kalundborg.dk

Da eleverne på Svebølle Skoles 6., 7., 8., og 9. årgang mødte ind efter ferien, begyndte dagen ikke i traditionelle klasseværelser. For de er hen over sommeren blevet omdannet til såkaldte fokusrum.

Viceskoleleder på Svebølle Skole, Maria Ekvall Neill, forklarer transformationen således: ”Vores fire ældste årgange har fra dette skoleår ikke et fast klasseværelse, som de tidligere har været vant til. I stedet får de undervisning i det, vi har valgt at kalde fokusrum. Man kan sammenligne det lidt med de faglokaler, vi kender fra fysik og biologi, nu bare for dansk, matematik, sprogfag og kulturfagene.”

Både lærere, ledelsen og forældre har været med til at istandsætte de nye lokaler, fortæller viceskolelederen: ”Projektet har kun kunne ladet sig gøre, fordi lærerne har grebet vores idé, og fordi forældrene har bakket op. Det gør noget rigtig godt ved både kollegaskabet på skolen og for følelsen af, at Svebølle Skole er ’vores skole’, at vi hjælper hinanden med sådanne projekter.”

Lige nu har alle lokaler fået navnet fokusrum, men på sigt er tanken, at rummene skal omdøbes, så navnene afspejler faget, siger Maria Ekvall Neill: ”Vi er ikke helt afklaret med, hvad de forskellige fokusrum skal hedde. Vi synes, det kunne være sjovt at opkalde dem efter f.eks. berømte digtere, hvis det er dansklokalet, eller måske en matematisk ligning til matematiklokalet. Men det kan også sagtens være, at vi hører eleverne ad, hvad de kunne tænke sig, de skulle hedde – det er jo trods alt dem, der skal være i dem.”

Indretning påvirker læring

De nye lokaler er blevet taget godt i mod, selvom det er noget, man lige skal vænne sig til, fortæller Frederik Jensen fra 8.a: ”Det er lidt underligt ikke at have en fast klasse, man møder ind i om morgenen. Men det er fedt, at vi nu har timer i klasser, der kan bruges til det, vi skal lære. Og så er det også rigtig fedt, at vi har fået vores eget skab til vores ting og tasker.”

Klassekammeraten Oliver Johansen deler Frederiks glæde og tilføjer: ”Der er også ret rart, at vi får en lille pause, når vi skal gå fra det ene sted til det andet. Da vi havde vores egen klasse, blev vi siddende hele dagen, men nu skal vi bevæge os hver gang, vi skal skifte fag, og det synes jeg er meget fedt.”

En anden fordel ved de nye fokusrum er, at de forskellige læreteams, der har ansvaret for rummene, får mulighed for at indrette lokalerne, så de i højere grad matcher undervisningen og faget.

Nu kan lærerne i langt højere grad præge indretningen af fokusrummene, så indretningen bedre afspejler det fag, eleverne undervises i. Det kunne f.eks. være, at vi i matematikrummene har regneplakater på væggene og matematikudstyr stående i skabene. Det er vigtigt, fordi vi ved, hvor meget det betyder for elevernes udbytte af timerne, at det miljø de er i, afspejler det, de skal lære,” fortæller viceskolelederen.

Håber på nye fællesskaber

 Fordi eleverne ikke har en fast klasse, skal spisepausen holdes på et af skolens fællesområdet. Det betyder, at eleverne blander sig på kryds og tværs – eller det er i hvert fald håbet: ”Når vi samler eleverne i vores fællesområder, når de skal spise mad og holde pauser, håber vi på, at de i højere grad får lyst til at tale med hinanden på tværs af årgangene.” fortæller Maria Ekvall Neill.

Det er både Frederik Jensen og Oliver delvis enig i: ”Lige nu er det lidt ærgerligt, at vi ikke kan spise med klassen, men det gør selvfølgelig også, at vi måske kommer til at snakke med nogle fra de andre klasser. Men lige nu sidder vi sammen dem fra vores klasse. Vi må se, hvad der sker, når der er gået noget tid.”

 

Del