Fra CO2 til SMR, for vi skal åbenbart tale om A-kraft

Fra CO2 til SMR, for vi skal åbenbart tale om A-kraft

Vi er midt i en valgkamp og hvis man kommer Nord for Tissø og Øst for Tømmerup, så debatterer vi CO2-lagring. Det er flere og flere imod. Undertegnede inklusive. Primært på grund af forretningsmodellen:  For når nogen skal tjene penge på at lagre CO2, vil der også være nogen, der skal tjene penge på, at andre udleder CO2. Og det kommer ikke til at begrænse vores CO2-udledninger. Det er den korte version. Den lange må komme på et andet tidspunkt.

Men når man er imod noget, skal man jo præsentere et alternativ og det store dyr i energiåbenbaringen hedder SMR: Small Modular Reactor. Et mindre kraftværk, som man forventer har mindre risiko for nedsmeltning som vi husker og frygter fra gamle dage, og som hidtil har sat en prop i al snak om atomkraft i Danmark.

Den snak vil vi gerne tage i Radikale Venstre, for vi kan selvfølgelig godt se det positive i at få en stabil, CO2-neutral energiforsyning i Kalundborg. MEN!

Det er altså ikke den snuptagsløsning som flere partier præsenterer den som. Og den kommer ikke uden en regning for de kommende generationer.

Så lad os lige få det på plads: SMR-teknologien er stadig i udviklingsstadiet og har indtil videre ikke vist sig at være det mirakel alle håber på. Teknologien tegner til at blive mindst lige så dyr som et standard størrelse atomkraftværk og cirka dobbelt så dyrt som de andre CO2-neutrale alternativet: sol, vind og vandkraft. Som et økonomisk ansvarligt parti vil vi ikke investere dyrt i atomkraft, blot fordi man ikke vil se på vindmøller i horisonten. Så er der affaldsspørgsmålet. Uanset anlæggenes størrelse så efterlader teknologien stadig et radioaktivt affaldsprodukt til de kommende generationer. Det kalder man generationsforurening. Liberal Alliance løser det problem ved at overlade det til Risø ved Roskilde. Det tvivler vi på at naboerne i Roskilde synes er en god ide. Endelig er der afhængigheden af uran, som vi kun selv kan levere hvis vi graver Grønland op, alternativ skal vi forsynes fra Canada, Kasakhstan og Rusland. Canada burde vi nok kunne handle med, men de andre….

Der er altså store udfordringer med selve teknologien, omkostningerne, generationsforurening og forsyningsafhængighed, som vi skal finde løsninger på, før vi indregner atomkraft som den tryllestav, der kan sikre os, at vi aldrig nogensinde behøver at begrænse vores energiforbrug.

Der er lang vej derhen, Kalundborg skal ikke at gå forrest, og det nærmer sig populisme, når man lover borgerne, at hvis vi bare får atomkraft, behøver vi aldrig ændre adfærd. Det gør vi. Vi er blevet energiafhængige, og vi krydser vores fingre for at der kommer et teknologisk fix som kan sikre os uendelig energi i al fremtid. Det kommer ikke til at ske.

Men mindre kan også gøre det, og vi har brug for stabil og ok billig strøm også på de grå, vindstille dage.

Her er det heldigt, at solen altid skinner og vinden altid blæser - et sted i Europa. Derfor skal vi allerede i dag investere vores ressourcer i en opgradering af elnettet i Europa, og i bufferteknologi som vandkraft og batterier, som også bliver billigere og produceret af mere tilgængelige ressourcer, end tidligere. Og så skal vi have flere vindmøller på havet og solceller i de byggede miljøer. Det er dyrere end på landjorden, men det er alle pengene værd.

Af Mette Hvid Brockmann, Cand.scient.adm. og KV-25 kandidat for Radikale Venstre