Fotoklub har fundet vindere af publikumskonkurrence
Stemmerne på udstillingens billeder bredte sig vidt, så resultatet var meget tæt.
Af Jens Nielsen
Kalundborg Fotoklubs 70-års jubilæumsudstilling i butikslokalet Kordilgade 34 er nu vel overstået.
De omkring 400 som besøgte udstilli8ngen kunne afgive deres stemme på det billede de fandt, var udstillingens bedste. Den mulighed var der 275 som benyttede sig af.
Stemmerne på udstillingens billeder bredte sig vidt, så resultatet var meget tæt.
De to vinderne var formand John A. Olsen billede ’Morgensol i Klosterskoven Nord’ som fik 15 stemmer, og Inger Marie Skovager med billedet ’Ananaskirsebær’, der fik 12 stemmer.
De to fotografer fik hver et gavekort.