Fortsat fald af coliformebakterier

Der er fald af coliforme bakterier i vandet, men man bør fortsat følge kogeanbefalingen.

Fortsat fald af coliformebakterier
Man bør fortsat følge kogeanbefalingen indtil, at Kalundborg Forsyning melder andet ud. Arkivfoto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Forsyning har netop meddelt, at der er fald af coliforme bakterier i vandet, men at man fortsat bør følge kogeanbefalingen indtil, at de melder andet ud.

Forsyningen skriver i en pressemeddelelse, at der udtages analyser to gange i døgnet henover weekenden, og at de holder skarpt øje med udviklingen af analyseresultaterne.

Forsyningen arbejder så hurtigt de kan

"Vi har prøveprogrammer i fuld gang, og vi analyser på det hele. Vi har afkoblet den kildeplads, hvor fejlen er, og forsøger selvfølgelig at finde fejlen derude. Der er altså to spor - et spor, der kan hæve kogeanbefalingen, det er prøvepragrammet og så et, hvor vi arbejder med årsagen til forureningen, så det ikke sker igen," fortæller afdelingsleder for Drift Vand, Spildevand og Renseanlæg hos Kalundborg Forsyning, Karsten Poulsen.

“Vi kan desværre ikke sige præcis, hvornår kogeanbefalingen ophæves. Der er store mængder vand i ledningsnettet, og det tager derfor lang tid inden vandet er udskiftet.

Kunderne skal fortsat følge kogeanbefalingen, indtil der udmeldes et endeligt ophør af denne,” lyder det fra Kalundborg Forsyning.

De opfordrer endvidere alle kunder til at holde sig opdateret på Kalundborg Forsynings hjemmeside: www.kalfor.dk

Læs også: Forureningskilden er med stor sandsynlighed opsporet

Del