Foredrag om de forsvundne danskere

Kristian Bech fortæller blandet andet om udfordringer, op- og nedture fra tv- programmerne ”De forsvundne danskere”. Det sker i Årby Forsamlingshus.

Foredrag om de forsvundne danskere
Kristian Bech holder foredrag om "De forsvundne danskere". Det sker i Årby Forsamlingshus. Privatfoto

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Hvert år forsvinder hundredvis af danskere - langt de fleste dukker heldigvis op igen. Men hvordan finder man dem, som ikke vender hjem af sig selv og måske er væk i årevis?

Det vil Kristian Bech fra tv-programmet "De forsvundne danskere" fortælle om i et foredrag, der handler om de udfordringer, op- og nedture fra tv- programmerne ”De forsvundne danskere”.

Hvordan er det for familierne, der sidder tilbage uden svar, og kan familien finde sammen
igen, hvis personen findes? 

Kristian Bech er vært på en række programmer på TV 2, hvor han leder efter forsvundne danskere. I foredraget fortæller han om tilblivelsen af tv-programmerne, som Kristian Bech selv producerer. 

Han viser klip fra programmerne og fortæller om arbejdsmetoderne, udfordringerne og risikoen, der kan være ved at rejse verden rundt i jagten på svar. Samtidig fortæller Kristian om de følelsesmæssige op- og nedture der kan være, når man begiver sig ud på uvis grund, både for de medvirkende og ham selv.   

Praktiske oplysninger:
Dato: onsdag d. 07. oktober 2026
Klokkeslæt: kl. 19:00-20:30.
Sted: Årby Forsamlingshus. Melbygade 2A, 4400 Kalundborg
Arrangør: Årby Forsamlingshus i samarbejde med Liv I Forsamlingshusene.

Del