Fodbold, hygge, netværk og samarbejde

Dagen var lige så meget hygge og netværk imellem virksomhederne.

Fodbold, hygge, netværk og samarbejde
Souschef Martin Holse og uddeler Nicolaj B. Sørensen fra SuperBrugsen i Ubby har sammen med Hvidebæk IF arrangeret fodboldturneringen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

SuperBrugsen i Ubby og Hvidebæk IF havde lørdag samlet 15 hold til firmafodbold i Hvidebækhallen. Formålet var hygge, netværk og samarbejde.

Der blev gået til den på banen i Hvidebækhallen da 15 firmahold lørdag mødte hinanden til en hyggelig dag med fodbold.

Men dagen var lige så meget hygge og netværk imellem virksomhederne.

”Det er det lokale som er vigtigt, det med at skabe relationer til hinanden, at mødes på kryds og tværs. Målet skulle jo gerne være, at man bruger hinanden,” fortæller Nicolaj B. Sørensen, uddeler i SuperBrugsen i Ubby.

Der var op til 7 deltagere på hvert hold og hver kamp varede 8 minutter og så var der selvfølgelig masser af præmier som var sponseret af virksomhederne.

Det er souschef Martin Holse og uddeler Nicolaj B. Sørensen fra SuperBrugsen i Ubby, som sammen med Hvidebæk IF havde arrangeret fodboldturneringen.

Den hyggelige dag i Hvidebækhallen sluttede med fællesspisning.

Del