Flere pædagoger forlader arbejdet med børn

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Manglende tid og løn presser faggruppen væk fra daginstitutioner og SFO’er.

Flere og flere uddannede pædagoger arbejder ikke længere i daginstitutioner, SFO’er og klubber rundt omkring i landet. En ny undersøgelse viser, at udviklingen har stået på i flere år – og det bekymrer både fagforening og eksperter, som advarer om konsekvenserne for børns trivsel og kvaliteten i dagtilbuddene.

Markant stigning siden 2008

Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er andelen af pædagoger, der arbejder uden for de traditionelle pædagogiske arbejdspladser, steget fra otte til 12 procent siden 2008. Det svarer til, at omkring 14.400 uddannede pædagoger i dag ikke arbejder direkte med børn.

Formand for BUPL, Elisa Rimpler, kalder udviklingen dybt bekymrende.

“Det er et klart signal om, at arbejdet som pædagog ikke er attraktivt nok. Hvis arbejdsgiverne ikke er med til at forbedre vilkårene, er det som at hælde vand i en spand med hul i, når vi samtidig forsøger at få flere til at uddanne sig som pædagoger,” siger hun.

Mangel på pædagoger i fremtiden

Nye tal fra Finansministeriet understreger alvoren. En fremskrivning viser, at der om ti år vil mangle omkring 3.800 pædagoger – alene for at fastholde det nuværende niveau.

Samtidig peger årets kvalitetsrapport om dagtilbud på en tydelig sammenhæng mellem kvaliteten i institutionerne og andelen af uddannede pædagoger til stede blandt børnene.

“Det er en katastrofe for kvaliteten, hvis politikere og arbejdsgivere ikke gør mere. Arbejdet er både fysisk og mentalt krævende, og der skal sættes langt mere ind på både arbejdsvilkår og løn, hvis vi skal fastholde og tiltrække pædagoger,” siger Elisa Rimpler.

Lønløft er ikke nok

BUPL-formanden anerkender, at der er sket forbedringer de senere år, blandt andet med et lønløft og flere ansatte som følge af minimumsnormeringer. Men det er langt fra tilstrækkeligt, mener hun.

“Pædagoger har stadig et lønefterslæb. Samtidig ved vi, at tid til forberedelse og faglig sparring er afgørende – både for arbejdsmiljøet og for kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Det er nødvendigt, hvis udviklingen skal vendes,” siger hun.