Flere offentligt forsørgede i hver tredje kommune: Kalundborgs tal er faldet lid

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

De seneste ti år er andelen af personer på offentlig forsørgelse i den arbejdsdygtige alder faldet til et historisk lavt niveau. Men der er stor forskel på land og by.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Den største stigning har været i Lemvig Kommune, hvor andelen på overførselsindkomst er steget med 3,0 procentpoint fra 2015 til 2025, efterfulgt af kommuner som Langeland, Norddjurs og Frederikshavn.

"Analysen viser et paradoks. Selvom der har været fremgang i dansk økonomi over det seneste årti, og historisk få danskere er på offentlig forsørgelse, er andelen af personer på offentlig forsørgelse steget i hver tredje kommune. Det skubber yderligere til de geografiske forskelle, der udvikler sig i disse år," siger Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tallet er faldet i Kalundborg

Overførselsmodtagere, der indgår i analysen, modtager en af følgende ydelser: kontanthjælp, ressourceforløb, førtidspension, revalidering, fleksydelse, sygedagpenge, forrevalidering, jobafklaringsforløb, fleksjob, ledighedsydelse, a-dagpenge, ydelser efter opbrugt dagpengeret, efterløn, tidlig pension, seniorpension.

Tallet for Kalundborg kommune viser, at man er gået 0,8 procentpoint ned fra 25,4 procent offentligt forsørgede i 2015 til 24,5 procent i 2025. 

Sværest på Langeland, nemmest i Gentofte

I mange kommuner, der i forvejen havde en stor andel borgere på offentlig forsørgelse, er tallet steget.

”På Langeland havde de i forvejen den næsthøjeste andel personer på offentlig forsørgelse tilbage i 2015. Alligevel er det en af de kommuner, der har oplevet den største stigning. Omvendt er der kommet færre offentligt forsørgede i Gentofte Kommune, der i forvejen havde færrest,” siger Frederik Olsen.

Vilkårene for at drive kommune bliver tungere, når en større andel af befolkningen ikke er i arbejde. Det går ud over skatteindtægterne. Så det er blevet sværere at drive kommune på Langeland, mens det er blevet endnu nemmere i Gentofte.

"Desværre kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for den ulighed,” siger Frederik Olsen.

En forklaring er, at  det er blevet så dyrt at bo i de store byer, at overførselsmodtagere søger mod de kommuner, hvor det er billigst at bo. Omvendt søger mange af de ressourcestærke i landkommunerne mod storbyerne.