Flere får under 02 i dansk og matematik i Kalundborg

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke består dansk og matematik er steget i alle landsdele i 2023 sammenlignet med årene før coronakrisen, men der er store geografiske forskelle. I Kalundborg er andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke fik mindst 02 i dansk og matematik også steget.

Sidste sommer bestod 11,5 procent af afgangseleverne fra folkeskolernes 9. klasser ikke dansk og matematik. Det er 2,9 procentpoint højere sammenlignet med årene før COVID-19 (2016-2019). Men tallene dækker over store geografiske forskelle. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.

I Vest- og Sydsjælland 2016-2019 var andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke fik mindst 02 i dansk og matematik på 13, pct., i 2023 hed den 18,9 pct. I Kalundborg lå andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke fik mindst 02 i dansk og matematik fra 2016-2019 på 16,2 pct., hvorimod den i 2023 var steget til 20,3 pct.

”Det kommer vi da til at drøfte på det kommende udvalgsmøde. Jeg er glad for, at vi har fået turboforløb i kommunen, som vi jo satte penge af til. Vi kan se, at forløbene hjælper. Men det tager selvfølgelig tid. I analysen tager man heldigvis højde for inklusionseleverne, men fri- og privatskoleeleverne er ikke med i analysen, og derfor vil snittet også ligge lavere, da det typisk er de ressourcestærke forældre, der sender deres børn på fri- og efterskoler, hvor børnene har bedre karakter. Derudover har vi i Kalundborg Kommune 30 pct. af eleverne på fri- og privatskoler, hvor det på landsplan er 19 pct.,” siger Formand for Børn- og Familieudvalget, Henriette Ergemann (Frit Borgerligt Fællesskab), og fortsætter: ”Men trivsel og faglighed hænger sammen, og hvis ikke trivslen er der, får vi ikke fagligheden løftet. Vi har problemer med fraværet herude, og det er klart, at jo mindre man er i skole, jo sværere er det at nå pensum. Jeg har ønsket en dybere analyse af fravær, og venter på, at administrationen laver den. For hvorfor er de her børn ikke i skole, og vigtigst hvad gør vi ved det. Fravær og trivsel er to faktorer, som vi er nødt til at kigge på, men det faglige er selvfølgelig også vigtigt. Vi skal have kvalificeret personale, men jeg tror fortsat, at det største problem er trivsel og fravær i forbindelse med børn, der har det dårligt socialt. Men selvfølgelig skal vi være opmærksomme på det faglige. for det er et problem. Men hvorfor får så mange børn ondt i sjælen, og vil ikke i skole?”

Kun i 9 ud af 98 kommuner er der sket et fald

42 kommuner havde en højere andel af elever, der ikke bestod dansk og matematik, end landsgennemsnittet.

”Tallene i vores analyse afslører, at der er meget store geografiske uligheder i folkeskolen. De socioøkonomiske vilkår er vidt forskellige rundt om i landet, og vi kan samtidig se, at den skæve udvikling er gået ud over de fagligt svageste elever,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Behov for intensiv undervisning for mest udfordrede elever

Analysen viser også, at eleverne, der var mest udfordrede i forvejen, har fået sværere ved at bestå dansk og matematik i 9. klasse. Blandt eleverne, der lå i den laveste tredjedel i de nationale tests i læsning i 4. klasse, bestod 19,0 procent af folkeskoleeleverne ikke dansk og matematik i 9. klasse i 2023. Det er 4,8 procentpoint mere i forhold til årene 2016-2019.

”Vi har en stor udfordring med de fagligt udfordrede elever. Vi kan allerede se deres faglige udfordringer i 4. klasse, men får dem simpelthen ikke løftet i de efterfølgende skoleår. Løsningen er at satse på intensiv undervisning for de fagligt mest udfordrede elever,” siger Troels Lund Jensen.

Lige fordeling af midlerne, rammer skævt

Regeringen og et flertal i Folketinget afsatte med folkeskoleaftalen i marts 500 millioner kroner til en styrket indsats i dansk og matematik til de cirka 10 procent fagligt mest udfordrede elever på hver skole. Men den lige fordeling af midlerne, rammer skævt. Aftalen tager ikke højde for de store geografiske forskelle.

”Det er godt, at politikerne investerer i de fagligt mest udfordrede elever, men vores analyse viser, at det rammer skævt, når man fordeler pengene lige ud over landets skoler. Man burde i stedet investere pengene i de fagligt mest udfordrede elever på landsplan,” siger Troels Lund Jensen.