Fem ambulancer og lægehelikopter tilkaldt

I den ene bil var der to personer og tre i den anden, derfor blev der også sendt fem ambulancer til uheldet.

Fem ambulancer og lægehelikopter tilkaldt
Foto: Lind Foto

Af Jens Nielsen

Lørdag aften sket et færdselsuheld på Sæbyvej i Høng. En person er fløjet med helikopter til Rigshospitalet.

Der blev lørdag aften sendt fem ambulancer, lægehelikopter, brandvæsen og politi til et færdselsuheld i krydset Sæbyvej/Snæbumgårdsvej i Høng,  hvor to personbiler var kørt sammen da den ene bil ikke overholdt sin vigepligt.

Den ene personbil kørte igennem en hæk og endte i en have mens den anden bil blev stående midt på vejen med store skader.

I den ene bil var der to personer og tre i den anden, derfor blev der også sendt fem ambulancer til uheldet.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at en person blev fløjet til Rigshospitalet, mens fire personer blev kørt til tjek på skadestuen.

Brandfolk fra Vestsjællands Brandvæsen blev tilkaldt til ulykkesstedet for at rydde op.

Del