Fastelavnsfest i Meny

Meny inviterer til fastelavnsfest igen i år, og glæder sig til at se en masse glade og fint udklædte børn.

Fastelavnsfest i Meny
Der vil blive slået katten af tønden til Fastelavnsfest i Meny i år præcis som de forrige år.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Traditionen tro afholder Meny Kalundborg fastelavn til glæde for stor og små – nok især de små.

Vi indbyder alle de skønneste børn i vores dejlige by og omegn, til et brag af en festlig fastelavnsfest søndag den 4. februar kl. 10. Vi inviterer alle udklædte børn til at medbringe sit mest festlige humør og til at tage en aller bedste ven med,” siger købmand Peter Egebæk.

Der vil blive slået katten af tønden til Fastelavnsfest i Meny ugen før Fastelavn egentlig falder, og Peter Egebæk opfordrer alle børnene til at smøge ærmerne op og bruge alle deres kræfter, når der skal slås katten af tønden.

”Det gælder om at tage sine store arm-muller med, for den, der bliver kattekonge, vinder en fastelavnstønde, 20 fastelavnsboller og 20 børne juice, så de selv kan holde deres egen festlige fastelavnsfest. Den, der bliver kattedronning vinder to kilo af vores eget lækre friske bland-selv-slik,” fortæller han, og fortsætter: Når kattekongen samt kattedronningen er fundet, bliver der serveret fastelavnsboller til alle, der har deltaget, og vi håber, at der kommer rigtig mange udklædte børn.”

På dagen sælger bageren i Meny selvfølgelig fastelavnsboller – de har hele 20 forskellige varianter, som alle er hjemmelavede.

Vi håber at mange sætter et stort kryds i kalenderen til denne dag, vi glæder os i hvert fald til at fejre fastelavn sammen med en masse glade børn og voksne,” slutter Peter Egebæk.

Del