Faglighed, nærhed, omsorg og trivsel, for børn og voksne

Faglighed, nærhed, omsorg og trivsel, for børn og voksne
Faglighed, nærhed, omsorg og trivsel, for børn og voksne

I Danmarksdemokraterne tror vi på, at god børnepolitik begynder med gode rammer for både børn og voksne.

Børn trives, når de voksne har tid, faglighed og de rette værktøjer.

Derfor kæmper vi for børnehaver og skoler, hvor faglighed, nærhed, omsorg og trivsel gælder for alle også for de børn, der har det sværest.

Faglighed med tid, tillid og værktøjer

Faglighed handler om at have tid, viden og de rette redskaber til at møde børn, som de er.

Vi vil give lærere og pædagoger mere tid til kerneopgaven og adgang til den viden og støtte, de har brug for.

Jeg vil arbejde for at:

  • sikre flere uddannede pædagoger og lærere i både dagtilbud og skole
  • skabe tid til faglig sparring og samarbejde
  • styrke efteruddannelse i specialpædagogik, psykologi og relationsarbejde
  • indhente specialværktøjer og ekspertviden, så børn med særlige udfordringer får den rette støtte i tide

Når vi ruster de voksne bedre, hjælper vi børnene tidligere og mere effektivt.

Nærhed i stedet for system

De bedste løsninger findes tæt på børnene og ikke bag skriveborde langt væk.

Derfor vil vi give mere frihed til ledere, lærere og pædagoger, så de kan bruge deres faglighed lokalt.

Derfor mener jeg at:

  • flyttes beslutninger ud til de enkelte institutioner og skoler
  • sikre, at kommuner prioriterer lokale løsninger og samarbejde på tværs
  • bevare og styrke lokale skoler og børnehaver, særligt i landdistrikterne

Nærhed giver tryghed og tryghed er forudsætningen for læring og trivsel.

Omsorg, arbejdsglæde og ordentlige rammer

Omsorg kræver overskud og overskud kræver ordentlige arbejdsvilkår.

Vi kan ikke forvente, at de voksne giver tryghed og nærvær, hvis de selv er pressede.

Derfor vil jeg arbejde for:

  • forbedre arbejdsmiljøet med tid til pauser, refleksion og kollegial støtte
  • styrke normeringerne, så personalet får tid til relationsarbejde frem for brandslukning
  • skabe en kultur af tillid og respekt, hvor faglighed vægtes højere end kontrol

Når personalet trives, smitter det direkte af på børnene.

Trivsel og tidlig indsats

Trivsel skal være et mål og ikke en tilfældighed.

Vi vil sikre, at børn med særlige behov bliver set tidligt, og at personalet har redskaberne til at hjælpe dem.

Det betyder:

  • adgang til specialpædagogisk viden og tværfaglige støttefunktioner
  • mindre ventetid på støtteforanstaltninger
  • tættere samarbejde mellem børnehave, skole, PPR og forældre

Tidlig indsats sparer både menneskelige og samfundsmæssige omkostninger og gør en verden til forskel for barnet.

Et løfte til børnene og de voksne, der bærer dem

Jeg vil derfor:

  • styrke normeringer og arbejdsmiljø i dagtilbud
  • give lærere og pædagoger tid, frihed og efteruddannelse
  • investere i specialværktøjer og faglig støtte til udfordrede børn
  • styrke lokale skoler og institutioner som samfundets hjerte

For mig handler børne- og skolepolitik om sund fornuft, nærvær og respekt for mennesker.

Vi skal passe på både børnene og de voksne, der hver dag bærer vores fællesskab.

Faglighed, nærhed, omsorg og trivsel skal være for alle børn, i hele Danmark. 

Marie Hansen, Danmarksdemokraterne nr. 2 på liste Æ.

Del